Svampetur | VisitNordjylland

Svampetur - guide til danske svampe

Svamperisotto med danske svampe som Karl Johan og kantarel er en glimrende grund til at tage på svampetur i Nordjyllands smukke natur. Her får du vores guide til den gode svampetur.

Spisesvampe er i høj kurs i en tid, hvor det er blevet moderne at lave maden fra bunden, og der er da også kun gode grunde til at tage på svampetur. Det er en dejlig aktivitet for hele familien, og det giver ikke bare motion, frisk luft og natur på nært hold, men også kantareller, Karl Johanner og champignoner, der med en god opskrift kan blive til en dejlig svamperisotto. Men inden du går på jagt efter svampe til din risotto, er det en god ting med en smule forberedelse, og derfor har vi lavet denne guide.

Hvor finder man svampe?

Svampe, og i særdeleshed dem du kan spise, finder du i skoven, hvor de har de bedste vilkår. I de privatejede skove må du ikke gå uden for veje og stier, hvor de bedste svampesteder findes, så det er bedst at benytte de statsejede skove til svampeture, hvor dette er tilladt.

De bedste skove til svampetur i Nordjylland

Her tager de garvede svampesamlere ofte på svampetur:

Hvornår kan jeg finde svampe?

Du kan i princippet tage på svampetur hele året rundt, men aller bedst er det i efteråret og i særdeleshed, hvis sensommeren har været lun og fugtig. Svampene kræver nemlig godt med vand, så regner det meget i sensommeren, taler man også om, at det har været et godt svampeår.

Hvad skal jeg medbringe på svampeturen?

Før du tager afsted på svampetur, er det en god idé at have udstyret i orden. Et godt svampekit består af:

  • Svampekurv - så dine kantareller og Karl Johan-svampe ikke bliver mast eller smattede på turen. I en fugtig plasticpose vil svampene let gå i forrådnelse og danne giftige dampe.
  • Svampekniv -  en lille skarp kniv til at skære dele fra, hvor orme og snegle har spist, eller dele svampen, hvis man mistænker, at der kan være orm i.
  • Svampebog - til bestemmelse af svampearter og genrelle råd på svampeturen.
  • Børste - til at fjerne jord fra svampene.
  • Et kort - så du kan kortlægge de gode svampesteder, for der er formentlig også mange svampe der året efter.

Husk i øvrigt fornuftigt fodtøj, så du ikke kommer til at fryse om fødderne, og en varm påklædning.

svampe på træ

Spiselige svampe i Danmark

Inden du tager på svampetur og begynder at putte svampe i kurv og risotto, er det en god idé at have styr på, hvilke danske svampe der er spiselige og giftige. Da der findes omkring 3.000 forskellige svampearter i Danmark, kan være svært at artsbestemme svampe for selv garvede kendere. Derfor er det en rigtig god idé at medbringe en svampebog, og er det første gang, du skal afsted, kan det være en god idé at tage på en guidet svampetur.

Find efterårets lokale svampeture

Nogle svampearter kan være direkte dødelige, så det er meget vigtigt, at du passer på og følger Fødevarestyrelsens 5 råd om svampe:

  • Spis kun svampe, du kender 100%
  • Spis kun de anerkendte spisesvampe
  • Benyt kun friske svampe til madlavning og nedkøl straks eventuelle madrester
  • Begynd altid med en lille portion af en ny spisesvamp – så kan eventuel overfølsomhed vise sig i mindre smertende omfang
  • Spis ikke vilde svampe rå, da mange vilde svampe kan give ubehag, hvis de spises rå

For at hjælpe dig på vej, får du her de tre bedste spisesvampe, der er gode til opskrifter med svampe og samtidigt er svære at forveksle med de giftige svampe.

Bedste Spisesvampe

Karl Johan (Spiselig rørhat)Karl Johan svamp

Karl Johan svampe er muligvis den bedste spisesvamp, du kan finde. På en svampetur finder du den hovedsageligt under bøg og gran, hvor træerne ikke står for tæt, og den ses oftest i august frem til oktober efter perioder med megen regn. Karl Johan svampe kendes på den brune hat og hvide/lysebrune stilk. Svampen kan blive ret så stor (hatten op til 20-25 cm!), og finder du den inden ormene, så er der masser af mad og smag - lige til at bruge med en god opskrift på svamperisotto.
Bonusinfo: Karl Johan-svampen har fået sit navn efter den svenske konge, Karl Johan XIV, der var vild med den spiselige rørhat. 

Læs mere om Karl Johan svampe

Almindelig kantarelAlmindelig kantarel

Almindelig kantarel finder du i hele Danmark, oftest under løv- og nåletræer. Skyder frem omkring juli, ses talstærkt i august og kan findes helt frem til november. Svampen er let at genkende på sin æggegule farve, tragtformede hat og bølgede kant, og så ligner den ikke rigtigt nogle af de giftige svampe. Rå er kantarellen bitter, men bitterheden forsvinder ved tilberedning. Den bedste og mest populære tilberedning af kantareller er sautering på en varm pande i olie eller smør.

Læs mere om almindelig kantarel

TragtkantarelTraktkantareller

Tragtkantarellen finder du, ligesom den almindelige kantarel, oftest i løv- og nåleskov og gerne i fugtig mosbund. Svampen skyder frem i august/september og forsvinder med frosten. Tragtkantarellen ligner den almindelige kantarel med tragtform og bølgekant, men farven er gråbrun i toppen (stadig med gullig stængel). Svampen kan pga. farven være svær at spotte i skovbunden, men finder du den først, er det ofte i talrige mængder. Tragtkantarellen er lidt mindre end den almindelige kantarel og er derfor velegnet til tørring.

Læs mere om tragtkantarel her

Andre gode spisesvampe

  • Punktstokket Indigo-Rørhat
  • Markchampignon

Svampeopskrifter

Risotto svampe

Nu da du har kurven fyldt med kantareller og Karl Johan svampe, er det tid til at lave en god omgang svamperisotto. Herunder har vi samlet nogle gode opskrifter med svampe

Links til svampeturen:

www.svampe.dk

Online svampebestemmelse

De bedste svampebøger til svampetur:

Politikens bog om spisesvampe af Henning Knudsen (nybegyndere)

Politikens svampebog af Henning Knudsen & J.H. Petersen (begyndere)

Danmarks svampe af Jan Vesterhold (øvede) 

Del denne side

Efterår i Nordjylland

Få det store overblik over efteråret i Nordjylland - find de gode tilbud, de gode begivenheder og de gode steder hvor I kan tage hen.

Lokale smagsoplevelser

Gå på opdagelse i den lokale gastronomi samt de lokale dyrkede og producerede fødevarer og drikkevarer i Nordjylland. Nordjylland er fuld af lækre råvarer, rå natur og unikke madoplevelser.

Nordjyske specialiteter

Nordjyllands lækre specialiteter er baseret på traditionelle egnsretter og opskrifter, der er nedarvet gennem generationer - garneret med nordjysk natur, kultur og historie!

Vandreture i Nordjylland

Den alsidige og skønne nordjyske natur indbyder til vandreture. Her er masser af mærkede vandreruter med mulighed for både afslappende kortere eller længere ture.

Gastronomi i Nordjylland

Få oversigt over smagsoplevelser i Nordjylland - gårdbutikker, restauranter m.m.

Populære destinationer i Nordjylland!

Fra det nordligste til det sydligste punkt af Nordjylland består af 10 områder: Toppen af Danmark, Jammerbugten, Læsø, Brønderslev, Thy, Mors, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord.