Strande ved Vesterhavet | VisitNordjylland

Strande ved Vesterhavet

Strande ved Vesterhavet

Det siges, at vestkysten har det hele til den perfekte badeferie.

Langs Vesterhavet findes der badeoplevelser af enhver slags. Her er plads til at nyde lange gåture i vandkanten på de brede sandstrande i fred og ro, der er højt til himlen og mange steder er der rigtig langt til nærmeste nabo - men Vesterhavsstrandene byder også på fest og farver, hvis du hellere vil være omgivet af et hav af glade mennesker. Her finder du nemlig nogle af Danmarks mest populære badebyer, Skagen, Løkken og Blokhus, som kombinerer by- og badeferie.

Vestkystens strande er perfekte til solbadning, leg og sjov, men det er vigtigt at respektere naturens kræfter. Forholdene på Vestkysten er nemlig ikke ligeså rolige som ved Kattegat på Østkysten. Vesterhavet er dybere, bølgerne er højere og strømmen er stærkere. Husk altid at være opmærksom og forsigtig. Se oversigten over blå og hvide flag ved de Nordjyske strande.

Vesterhavets barske bølger og vejrforhold skaber de perfekte forhold for surfing, især på kyststrækningen mellem Agger og Hanstholm. Området tiltrækker mange eventyrlystne sjæle og er bedre kendt som Danmarks surfmekka "Cold Hawaii". 

Vi har udvalgt nogle af de mest populære strande ved Vesterhavet, men du kan finde mange flere strande i Thy, Jammerbugten, Toppen af Danmark og Skagen-området. Hvilken sætter du kurs mod?

Den officielle badesæson løber fra 1. juni til 1. september, men kan forlænges frem til 15. september.

Del denne side

Skallerup Seaside Resort

Skallerup Seaside Resort ligger midt i klitterne, direkte ud til det brusende Vesterhav - og med adgang til vandland, legeland, wellness og et væld af aktivitetsfaciliteter for hele familien.

Bad og leg i vandkanten

Nordjylland er fuld af strande, der er skabte til badning og leg i vandkanten. Oplev Vesterhavets brusende hav, østkystens børnevenlige strande eller Limfjorden og Mariager Fjords rolige vand.

Badeferie

En badeferie i Nordjylland skaber de perfekte rammer til at kunne koble af og få ladet batterierne op igen. Det giver en helt unik mulighed for at gå lange ture på stranden, hoppe i vandet.

Strand, fjord og natur

Oplev Vesterhavets brusende hav og brede sandstrande, østkystens milde og børnevenlige strande, Limfjordens og Mariager Fjords rolige vand og de mange naturoplevelser - skov, moser og klitplantager.

Attraktioner på vestkysten

Holder I ferie på vestkysten, så er der en masse oplevelser I ikke må gå glip af! Se oversigten over de mest besøgte attraktioner på vestkysten.

Adventskonkurrencen - vind fantastiske præmier

Fra mandag den 26. november og frem til den 23. december kan du hver dag deltage i årets store adventskonkurrence, hvor du kan vinde fantastiske præmier for over 42.000 kr. Deltag her!

Populære destinationer i Nordjylland!

Fra det nordligste til det sydligste punkt af Nordjylland består af 10 områder: Toppen af Danmark, Jammerbugten, Læsø, Brønderslev, Thy, Mors, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord.