Sømærker ved Vesterhavet | VisitNordjylland
Havets vejskilte langs Vesterhavet i Nordjylland

Sømærker ved Vesterhavet

Havets vejskilte langs Vesterhavet i Nordjylland

Sømærker ved Vesterhavet

Hvis fyrtårne er havets trafiklys, så er sømærker havets vejskilte. Båker er farvandsafmærkninger, der er opsat for at vejlede skibsfarten. De advarer om farlige områder og hver af de gamle sømærker er unikt udformet, derfor kunne skipperne bruge dem til at bestemme sin position i forhold til søkortet, hvor sømærkerne var tegnet ind. 

Vesterhavet er et lumsk farvand, der har forårsaget mange skibbrud gennem tiderne. Indtil 1705 nød mange af vestkystens beboere godt af de tragiske forlis, det var nemlig meget normalt at samle og sælge vraggods for at tjene lidt ekstra til føden. I 1705 fik staten ejendomsret til strandede skibe og det blev derfor ulovligt for private borgere at videresælge deres fund.

Der gik længe før søfartssikkerhed for alvor blev en vigtig prioritet. De fredede sømærker som du ser i dag blev opsat i 1884-1885, sammen med en række redningsstationer, for at øge sikkerheden langs vestkysten. De var en del af et netværk på 23 båker, der strakte sig fra Skagen i nord til Blåvands Huk i syd. De supplerer også fyr- og kirketårnene som landkendingspunkter. De er op til 12 meter høje og af de 23 oprindelige sømærker står 11 endnu, derudover står der også en rekonstruktion i Blokhus.

Sømærket i Blokhus blev sprængt i luften i 1944 under anden verdenskrig, men for at bevare kulturhistorien blev en rekonstruktion opført i 2006. Nordjylland er regionen med flest af de oprindelige sømærker, udover Blokhus kan du se sømærker i Gl. Skagen, Løkken, Stenbjerg, Vigsø og Bøgsted Rende. Tre af de nordjyske sømærker findes altså i Nationalpark Thy, som også byder på mange andre spændende oplevelser

I dag pryder sømærkerne landskabet, de er vestkystens vartegn og populære seværdigheder, selvom ikke mange ved hvad de er. Teknologien har gjort de oprindelige sømærker overflødige, men man bruger stadig båker og andre sømærker. Nutidens båker bruges bl.a. til at vise sikker vej gennem snævert farvand og til at guide indsejling til havne, men de kan også signalere områder med kabler eller rørledninger på havbunden, militære forbudsområder, fredningsområder og gravelinjer. 

Del denne side

Vesterhavet i Nordjylland

Oplev Vesterhavets brusende bølger og brede strande

Fyrtårne i Nordjylland

Nogle af Danmarks mest ikoniske fyrtårne står i Nordjylland. Et af Nordjyllands vartegn er Rubjerg Knude Fyr ved Lønstrup, som forventes at skride i havet inden år 2020. 

Nationalpark Thy

Nord for det du kender - i Thy - findes den smukkeste Nationalpark, som byder på både kyst, klitter, klitheder, klitplantager og store søer. Det vil du ikke gå glip af.

Strand, fjord og natur

Oplev Vesterhavets brusende hav og brede sandstrande, østkystens milde og børnevenlige strande og de mange naturoplevelser. Oplev landet nord for det du kender.

Den nordjyske natur

Den nordjyske natur byder på helt specielle oplevelser. Oplev det bakkede istidslandskab, de unikke lyngområder, Nationalpark Thy, vildmoserne, Vesterhavet eller de store nordjyske skove.

Attraktioner på vestkysten

Holder I ferie på vestkysten, så er der en masse oplevelser I ikke må gå glip af! Se oversigten over de mest besøgte attraktioner på vestkysten.

Ferie året rundt i Nordjylland

Der sker altid noget i Nordjylland, så mangler I inspiration så tag en pause og gå på opdagelse.

Populære destinationer i Nordjylland!

Fra det nordligste til det sydligste punkt af Nordjylland består af 10 områder: Toppen af Danmark, Jammerbugten, Læsø, Brønderslev, Thy, Mors, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord.