Skulpturparken Blokhus | VisitNordjylland

Skulpturparken Blokhus

Oplev de mest fantastiske og udsøgte skulpturer lavet af sand, træ og jern hvert år, når du tager et smut til skønne Blokhus. Temaet for 2017 er "Magiske Eventyr".

Oplev de mest fantastiske og udsøgte skulpturer lavet af sand, træ og jern hvert år, når du tager et smut til skønne Blokhus

Skulpturparken Blokhus, på over 20.000 m2, har Danmarks vel nok største skulpturudstilling med sanselige kunstværker udført i materialer som sand, træ, sten, granit, beton, jern, metal og bronze. Skulpturparken i Blokhus er indrettet med hyggelige sansehaver med smuk beplantning, og byder også på mange nye sjove aktiviteter med legeredskaber for både børn og voksne. Gå ikke glip af disse kunstneriske værker, som helt sikkert også imponerer de mindste. Der er desuden også masser af aktiviteter for børnene med blandt andet skattejagt, børnetelt og formning af skulpturer, man kan få med hjem. I Kulturhusets café kan der købes mad og drikke som kan nydes ude i parken, i orangeriet eller i caféen - men du har også mulighed for at medbringe egen madkurv hjemmefra samt benytte grillen i parken.

Læs mere om Skulpturparken Blokhus her

Tema 2017: Magiske Eventyr med nye skulpturer i sand, træ og beton. Temaet for Skulpturparken Blokhus skifter hvert år, og forneden kan du se tidligere års temaer.

H.C. Andersen

Tidligere temaer på Sandskulpturfestival i Blokhus:

2016: Verdens vildeste dyr

2015: H.C. Andersens eventyr

2014: Konger, kejsere og herskere gennem tiderne

2013: Nordisk mytologi

Se også denne fine video fra Kulturhus Blokhus fra Sandskulpturfestival 2015 (på engelsk).

Del denne side

Blokhus

Blokhus byder på kilometervis af hvid sandstrand og aktiviteter i naturen. Området er omringet af det naturskønne landskab med mulighed for bl.a. vandreture og MTB-ture.

Fårup Sommerland

Det dejlige Fårup Sommerland er en oplevelse, som hele familien kan nyde sammen. Prøv de vilde rutsjebaner, svøm rundt i Aquaparken eller snup et slag minigolf på årets nyhed - golføen!

Ferie året rundt i Nordjylland

Der sker altid noget i Nordjylland, så mangler I inspiration så tag en pause og gå på opdagelse.

Populære destinationer i Nordjylland!

Fra det nordligste til det sydligste punkt af Nordjylland består af 10 områder: Toppen af Danmark, Jammerbugten, Læsø, Brønderslev, Thy, Mors, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord.