Skagen | VisitNordjylland

Skagen

Skagen - Danmarks nordligste by ved Grenen, hvor de 2 have mødes.

Skagen er Danmarks nordligste by, og turistbyen er kendt i både Danmark og udlandet. Her er et helt fantastisk lys kombineret med en unik natur og mange hvide sandstrande. Ellers er Skagen en lille by sammenlignet med andre europæiske byer, men kvaliteten og antallet af oplevelser er stort. Skagen centrum byder på en bred vifte af spisesteder, shoppingmuligheder, oplevelser for børn samt spændende kulturelle attraktioner. Skagen by ligger ud til østkysten, hvorimod Gl. Skagen (Højen) ligger ud til Vesterhavet.

Aktiviteter og oplevelser

I Skagen er der næsten altid noget at opleve. Er du interesseret i kultur, rummer Skagen by forskellige museer såsom Skagens Museum, der fremviser de berømte værker af skagensmalerne. Besøg også Anchers Hus og Drachmanns Hus, som også er en del af Skagens Kunstmuseer. Er børnene med, så er Skagens Bamsemuseum - Skandinaviens første og eneste museum med bamser - et sikkert hit.

Attraktioner i naturen

Grenen
Grenen, som ligger længst mod nord, er stedet hvor havene Skagerrak og Kattegat mødes og støder sammen. Det er en helt speciel oplevelse af stå med ét ben i hvert hav, mens du betragter bølgerne, der slår mod hinanden fra hver side.

Råbjerg Mile
Råbjerg Mile er en kæmpe vandreklit, som ligger ved Bunken Klitplantage mellem Skagen og Frederikshavn. Ligesom det øvrige af Jyllands vestkyst var Skagen i 1500-1600-tallet hærget af sandflugt, som kom ind fra vest og placerede sig som store klitter i landet, der ødelagde både landbrug og bysamfund. Gennem 1800-tallet blev der gjort meget for at stoppe sandflugten ved blandt andet at plante marehalm og nåletræer, som desværre ødelagde meget at naturområdet. Efter megen diskussion blev området omkring Råbjerg Mile i år 1900 opkøbt af staten som et monument over sandets ødelæggelser.

Den Tilsandede Kirke
Den Tilsandede Kirke er endnu et minde om sandflugtens ødelæggende kraft, idet kirketårnet i dag står helt efterladt ude i klitterne. Kirkens oprindelige navn er Sct. Laurentii kirke, som fra slutningen af 1300-tallet til 1795 var Skagens sognekirke. Da det blev sværere for de tro kirkegængere at grave sig frem til kirken ved gudstjenester begyndte kampen mod sandet, indtil kirken blev nedlagt efter ordre fra Kong Christian den 7. Kirkeskibet blev revet ned, og i dag ses kun det fredede kirketårn, som skyder op af sandet. 

Skagen Grå Fyr
Skagen Grå Fyr er et 46 meter højt smukt fyr, som er bygget midt på Skagens Odde. Det blev indviet i 1858 og er Danmarks næsthøjeste fyr med 210 trin op til den fantastisk udsigt i toppen, hvor du kan skue hen over Grenen og Skagen by. I 2017 åbnede Center for trækfugle i det restaurerede fyr, hvor du nu kan tage på en virtuel oplevelsesrejse og opleve de mange spændende trækfugle. I sin tid blev Det Hvide Fyr erstattet af Skagen Grå Fyr. Det Hvide Fyr er fredet og huser ofte f.eks. kunstudstillinger. 

Se flere aktiviteter og attraktioner i Skagen

Begivenheder - Det sker i Skagen

I Skagen er der næsten altid liv - hele året rundt findes begivenheder for alle aldre, men det er naturligvis mest i sommermånederne, at der sker en masse. Sensommeren og efteråret byder på Skagen MarathonSkagen Vandrefestival, hvor julen bl.a. byder på "Skagens Levende Kalender" og i januar hopper modige vikinger i Kattegats kolde vand til Skagen VinterbaderfestivalI foråret afholdes Skagen Fuglefestival efterfulgt af Havfiskefestivalen og midsommer fejres med bål på Sankt Hans aften ved Vippefyret. I løbet af sommeren strømmer tusindvis af turister til Skagen til Danmarks ældste musikfestival, Skagen FestivalVerdensballetten kommer forbi Den tilsandede kirke, mens der i august åbnes op for Skagen Food & Design Market

Se flere events i Skagen

Spisesteder

Skagen har mange hyggelige spisesteder, der serverer lækre fiskeretter, med råvarer fanget i de to have, der omringer Skagen Odde. Er man til gourmet, kan Restaurant De 2 HaveHjorths HotelRuths Hotel og Brøndums Hotel især fremhæves, hvor Ruths Gourmet og Brøndums Hotel er i blandt Nordjyllands bedste restauranterDer er altid noget for enhver smag, nyd f.eks. en lækker brunch på Jakob´s Café og Bar eller et udsøgt skaldyrsfad på Skagens Fiskerestaurant i de legendariske, røde fiskepakhuse. 

Se flere spisesteder i Skagen

Overnatning

Uanset hvordan du foretrækker at holde ferie - i sommerhus, på campingplads eller hotel - Skagen har det hele, hvor de fleste steder ligger side om side med den fantastiske natur.

Overnat fx. på Color Hotel Skagen, Hotel Skibssmedien eller det klassiske badehotel Ruths Hotel i Gl. Skagen.

Se overnatningsmuligheder i Skagen

Få mere inspiration til ferien i Skagen: www.skagen.dk

Del denne side

Toppen af Danmark

Besøg Toppen af Danmark

Læs mere om Toppen af Danmark - Lysets Land - og få inspiration til lokale oplevelser, så du kan planlægge ferien.

Gammel Skagen

Gl. Skagen ligger i første klitrække ud til Vesterhavet på vestkysten, og er et af Danmarks mest ikoniske turistdestinationer. Gl. Skagen er indbegrebet af Nordjyllands nostalgi, romantik og forkælelse.

Skagensmalerne

Mere end 100 år efter Skagensmalernes storhedstid, står kunstværkerne tilbage - inspireret af Skagens natur, unikke lys samt samfundets enkelthed og uspolerede liv.

Nordjysk kunst og kultur

Danmarks bedste nulevende kunstnere og kunsthåndværkere har bosat sig i Nordjylland. Derfor er der særdeles gode muligheder for at besøge gallerier og værksteder i det nordjyske ferieland. 

Forkælelse og velvære i Nordjylland

Forkælelse kan være mange ting. Det kan være ren afslapning - en pause fra en travl hverdag med gastronomiske smagsoplevelser, en shoppetur eller og en gang wellness med massage.

Udforsk hyggelige byer

Bliv revet med af den hyggelige stemning i Nordjyllands hyggelige badebyer, havnebyer og små landsbyer med hver sin charme.

Lokale smagsoplevelser

Gå på opdagelse i den lokale gastronomi samt de lokale dyrkede og producerede fødevarer og drikkevarer i Nordjylland. Nordjylland er fuld af lækre råvarer, rå natur og unikke madoplevelser.

Naturen i Nordjylland

Den nordjyske natur byder på helt specielle oplevelser. Oplev det bakkede istidslandskab, de unikke lyngområder, Nationalpark Thy, vildmoserne, Vesterhavet eller de store nordjyske skove.

Populære destinationer i Nordjylland!

Fra det nordligste til det sydligste punkt af Nordjylland består af 10 områder: Toppen af Danmark, Jammerbugten, Læsø, Brønderslev, Thy, Mors, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord.