Sæby | VisitNordjylland

Sæby

Sæby

Sæby er indbegrebet af dansk købstadsidyl og attraktiv ferieby med direkte adgang til den brede børnevenlige strand på østkysten. Her kan du opleve et gammelt købstadsmiljø med ældre, velholdte huse, gågade, torve, brostensbelagte gader og vandmøllen ved Sæby.

Aktiviteter og oplevelser

Sæby er en populær feriedestination, som har et væld af aktiviteter. Her kan du slente ned gennem de hyggelige gader og betragte husene og kunsthåndværkerne, der i Algade ligger side om side med ravsliberen og glaspusteren. Besøg også havnen og strandpromenaden med de lækre fiskerestauranter eller tag på museum, ud at golfe eller nyd den grønne skov i området.

Af attraktioner kan nævnes Sæbygård Herregård, Sæby Kystmuseum, Minibyen Sæby og Voergård Slot.

Sæbygård Herregård er en gammel herregård fra middelalderen, som i dag er omdannet til museum. I juli foretages der særlige rundvisninger for børn, idet der spøger og udøves magi på herregården.

Sæby Kystmuseum er indrettet i en bindingsværksgård, hvor man kan opleve historien om børglumbispen, Stygge Krumpen.

Minibyen Sæby er en miniversion af byens smukke huse, hvor frivillige arbejder i værkstedet.

Voergård Slot, som er en af Danmarks smukkeste renæssancebygninger, er i dag indrettet som museum og huser landets største privatejede kunstsamling. Om sommeren befolker middelalderlige riddere, bønder og kræmmeren atter slottet og er en oplevelse for både børn og voksne.

Se alle aktiviteter og attraktioner nær Sæby

Begivenheder - Det sker i Sæby

I Sæby afholdes der ofte guidede byvandringer på både dansk og tysk samt ravindsamlingsture. I september afholder Sæby desuden Fiskens Dag, hvor der er underholdning for hele familien og naturligvis smagsprøver og konkurrencer. På både Sæbygård og Voergård Slot er der i juletiden masser af aktiviteter med julehygge, boder og underholdning.

Se alle events nær Sæby

Spisesteder

Du finder mange hyggelige restauranter og kroer i Sæby, som især slår sig op på lækre fiskeretter. Besøg også Frank's Restaurant, som er på listen over Nordjyllands bedste restauranter.

Se alle spisesteder nær Sæby

Overnatning

Skal du overnatte, har Sæby det meste, både hoteller, bed & breakfasts, campingpladser, hytter, hostels og ferieboliger. Vil du overnatte i det fri, er der også naturlejrpladser.

Se alle overnatningsmuligheder nær Sæby

Inspiration til ferie i Sæby: www.visitsaeby.dk

Del denne side

Frederikshavn

Havnebyen på østkysten byder på masser af historie. Byens historie kan findes i Krudttårnet ved havnen og ved Kystmuseet-Bangsbo Fort, der giver en anden fortælling om byens historie. 

Skagen

Ikoniske Skagen er Danmarks nordligste by, og turistbyen er kendt i både Danmark i udland for sine unikke naturoplevelser, smagsoplevelser, kunst og kultur - og selvfølgelig det fantastiske lys.

Voergaard Slot

Slotte og herregårde

Hvad enten du er til skræmmende spøgelseshistorier eller interessante historiske fortællinger, så har Nordjyllands slotte og herregårde næsten alle sammen en god historie at fortælle. 

Adventskonkurrencen - vind fantastiske præmier

Fra mandag den 26. november og frem til den 23. december kan du hver dag deltage i årets store adventskonkurrence, hvor du kan vinde fantastiske præmier for over 42.000 kr. Deltag her!

Populære destinationer i Nordjylland!

Fra det nordligste til det sydligste punkt af Nordjylland består af 10 områder: Toppen af Danmark, Jammerbugten, Læsø, Brønderslev, Thy, Mors, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord.