Rhododendronparken | VisitNordjylland

Rhododendronparken

Rhododendronparken, beliggende i hjertet af Brønderslev by, har i årevis været byens unikke kendemærke og vartegn.

Med sine 7 ha og mere end 10.000 planter fordelt på over 130 sorter er Rhododendronparken i Brønderslev den største af sin slags i Nordeuropa. Parken står i fuldt flor i maj og juni, hvor de blomstrende rhododendronplanter skaber en sand farvesymfoni til fryd for både syns- og duftesanserne.

Rhododendronparken, som den er den dag i dag, blev anlagt i 1994 i en allerede eksisterende park fra 1890. Her danner 100 år gamle bøgetræer rammen om den smukke og unikke park, som også rummer en stor sø med ænder og svaner samt en stor legeplads. Parken er velegnet til kørestole og barnevogne.

Parken har åbent alle dage året rundt, og flere steder er der opstillet borde og bænke. I parken finder du også den lokalkendte træpavillon, der går under navnet "Den Runde Pavillon". Her afholdes der hvert år adskillige arrangementer, som f.eks. koncerter samt sommeraftener med dans.

Pris

Indgang

Gratis

Del denne side

Opdateret af:

Brønderslev Erhverv & Turisme turisme@99454545.dk
 

Kontakt

Adresse

Nørregade 45
9700 Brønderslev

Fakta

  • Faciliteter

    • Parkeringsplads for busser
    • Legeplads
    • Aktivitetsmuligheder for børn
  • Type

    • Blomsterpark

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.9463339999
Latitude : 57.2736793