RebildPorten | VisitNordjylland

RebildPorten

Engang var statsskovens traditionelle røde træpæle symbolet for indgangen til Rold Skov og Rebild Bakker. Men nu har området en ny port til området – RebildPorten, som er det formidlingscenter, der informerer, inspirerer og aktiverer de besøgende. RebildPorten giver de besøgende et overblik over området mangfoldighed, og står altid klar til at hjælpe. RebildPorten arbejder aktivt for destinationsudvikling, både i naturen og med sports- og erhvervsaktører i området.

Formidling og udvikling
RebildPorten er en indgang til området og giver de besøgende et overblik over de oplevelser, der findes i bakkerne, skoven og de øvrige attraktioner, men også de øvrige aktiviteter der findes i Rebild. Naturen i og omkring Rold Skov og Rebild Bakker er enestående, og indbyder til udendørs aktiviteter, og en af de bærende funktion for formidlingscentret RebildPorten er, at lede de besøgende ud i terrænet, til fods, på cykel, i bil eller i kano.

Samtidig er RebildPorten et sted som skaber fællesskab og fælles synergi mellem de mange engagerede aktører i området for at udvikle området efter gæsternes ønsker og behov. RebildPorten er udgangspunktet for alle slags ”gode oplevelser”, både med overnatning, underholdning, og bespisning indendørs såvel som udendørs.

RebildPorten tilbyder personlig vejledning og betjening af RebildPorten’s gæster, og er med til at sørge for, at alle får den bedste oplevelse når de besøger området.
Gæsterne i RebildPorten kan desuden opleve både faste og skiftende udstillinger, som introducerer dem til den omgivende natur, skovens historie, begivenheder i området, og meget mere. Børnene er selvfølgelig også mere end velkommen i RebildPorten, hvor der er bl.a. er udstoppede dyr fra skoven og mulighed for at høre røverhistorier i en lille hule.

Opførslen af RebildPorten
Arkitektfirmaet CEBRA i Aarhus er tegnestuen bag den unikke bygning, som formmæssigt er inspireret af Rold Skov – både i sit udtryk og i sit materialevalg. De markante skråtstillede bjælker i bygningens facade beskrives som et lille stykke stiliseret skov med stammer og grene og gør RebildPorten til et vartegn for området. RebildPorten er opført i træ, som er fældet i Rold Skov.

I 2009 begyndte Rebild Kommune arbejdet med projektet der bl.a. tog udgangspunkt i en rapport om mulighederne skrevet af forskere fra Aalborg Universitet. Et projekt der involverede aktører fra turisme, og i forsommeren 2011 kom finansieringen af RebildPorten på plads, og derefter er processen gået slag i slag. Bygningen og det tilhørende formidlingskoncept, er finansieret af Realdania, Den Obelske Familiefond og Rebild Kommune. Realdania har støttet projektet med 8 mio. kr., og Den Obelske Familiefond har givet 3,515 mio. kr. Rebild Kommune har bidraget med 6 mio. kr. Vinderprojektet blev udvalgt i januar 2012, og selve byggeriet startede samme år efter sommerferien. RebildPorten stod færdig og klar til åbning i 2013.

Åbningstider / Tidspunkter

02/04/2019 - 03/11/2019 Tirsdag - Søndag 10:00 - 17:00
14/10/2019 - 14/10/2019 Mandag 10:00 - 17:00
05/11/2019 - 22/12/2019 Tirsdag - Søndag 10:00 - 15:00
27/12/2019 - 29/12/2019 Fredag - Søndag 10:00 - 15:00
02/01/2020 - 29/03/2020 Tirsdag - Søndag 10:00 - 15:00
17/02/2020 - 17/02/2020 Mandag 10:00 - 15:00
22/04/2020 - 22/04/2020 Mandag 10:00 - 17:00
01/06/2020 - 01/06/2020 Mandag 10:00 - 17:00

Del denne side

Opdateret af:

RebildPorten info@rebildporten.dk
 

Kontakt

Adresse

Rebildvej 25A, Rebild
9520 Skørping

Telefon

+45 99889000

Fakta

  • Faciliteter

    • Toilet
    • Internetadgang

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.8436021242
Latitude : 56.831613588