Poulstrup Sø | VisitNordjylland

Poulstrup Sø

Poulstrup Sø og Dall Hede er et flot naturområde med mange søer, moser, overdrev, skov og krat. Poulstrup Sø ligger smukt mellem bakkerne, og de afmærkede vandreruter gør det nemt at gå på opdagelse.

Områdets store naturvariation blev udnyttet af tyskerne under 2. verdenskrig som brugte det til øvelsesterræn for deres mange kampvogne. Efter krigen købte Aalborg Kommune området og derefter blev området hurtig populært.

I dag er det et yndet naturrejsemål og du finder blandt andet afmærkede ruter både til vandreture, mountainbike og ridning. Der er også et indhegnet areal beregnet som hundeskov og masser af gode opholdsmuligheder med borde og bænke.

Dyrelivet

Området er 170 hektar stort og de mange forskellige naturtyper giver et rigt og varieret dyreliv. Alle de mange søer og vandhuller giver gode levevilkår for vandinsekter som guldsmedelarver, rygsvømmere og hvirvlere. Også forskellige typer ænder, eksempelvis lappedykkere og gråænder, holdet til i søerne og ynder at yngle her. Når foråret melder sig kommer også frøer, tudser og salamandere til og giver liv til det fugtige område. Desuden er Poulstrup Sø også én af kommunens ”frie fiskepladser”.

Har du øjne på stilke kan du være heldig at se en ræv, en grævling eller et rådyr som alle også holder til på Dall Hede. Hvis du derimod har ornitologiske interesser, så husk kikkert eller gode øjne for områdets varierede skovbevoksning byder på et stort sortiment af forskellige kendte fuglearter. Musvåger, natugler, tårnfalke, spætter, lærker og spurve holder alle til og nyder godt af hinandens selskab.

Plantelivet

En række forskellige plantesamfund spirer og vokser i det varierede landskab, og kreaturafgrænsningen på overdrevet giver gode vilkår for gyvel, lyng, blåbær og mange andre plantearter. Enebær kan findes på de store åbne udyrkede og åbne arealer mens blandt andet knoldet mjødurt og vild timian kan findes på de sydvendte bakker.

Skovene i området byder både på ege, bøge, rønne, tørste, birke, bævreaspe, rødgraner og ædelgraner, så der skulle være rig mulighed for at få opfrisket nogle af de gamle lærdomme fra biologitimerne. Skovene ligger i dag delvist hen som urørt naturskov, mens resten plejes efter principperne om naturvenlig skovdrift.  

Del denne side

Opdateret af:

VisitAalborg info@visitaalborg.com
 

Kontakt

Adresse

Poulstrupvej
9000 Aalborg

Telefon

+45 9931 3131

Fax

+45 9931 3132

Fakta

  • Type

    • Naturpark
    • Park

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.9207461999
Latitude : 56.9851068