Påsketraditioner | VisitNordjylland

Påsketraditioner

Påsken byder på en masse hyggelige traditioner: Vi spiser æg og lammesteg, vi sender hinanden gækkebreve og udveksler påskeæg. Vi klipper og klistrer, maler æg, klipper gækkebreve og påskepynt i filt, karton og stof. Vi tager forårsgrene med ind og pynter dem med kulørte æg, leger påskelege i haven og går ture i forårsskoven.

Påskeæg

Traditionen med at spise og dekorere æg til påske kendes i hele Europa og går tilbage til den katolske tid. I fasten (tiden lige før påske) var det ikke tilladt at spise æg, og når fasten sluttede Påskedag, fejrede man det bl.a. med at spise æg – gerne mange flere, end man ellers var vant til.

Alle fik et eller flere smukt dekorerede påskeæg som gave. Folk gik på besøg hos hinanden, og særlig børnene legede forskellige lege med deres påskeæg. Denne skik holder man stadig i hævd, selvom æggene nu tit er af sukker eller chokolade i stedet for at være hønseæg.

For 100-150 år siden, kendte man også til påskeæg, altså almindelige hønseæg. Disse kunne være kogte med forskellige naturfarvemidler – f.eks. løgskaller. Man kunne dekorere æggene ved at ridse i skallen på de farvede æg, eller ved at tegne mønstre med tælle, inden de blev lagt i farvebad, og de var beregnet til at spise. Senere var et påskeæg stadig et hønseæg, men blommen og hviden blev pustet ud ved hjælp af to små huller, et i hver sin ende af ægget. Der efter blev ægget dekoreret med farver og brugt til pynt eller givet væk som gave.

De første chokoladepåskeæg optræder i firmaet "Galle og Jessens" priskuranter fra 1917, men fænomenet kan godt være lidt ældre. Chokoladeæggene begyndte at blive populære i 1920´erne og 30´erne, og fik et endeligt gennembrud efter anden verdenskrig, da de søde sager atter kom på markedet efter mange år med rationering.

I dag kan et påskeæg også være et sjovt skjult budskab i for eksempel musik, software og film og man kan sende elektroniske påske-hilsner pr. mail.

Påskelam

Når lammekølle er en traditionel påskespise, og når små hvide lam er en del af påskens udsmykning, hænger det bl.a. sammen Bibelens omtale af de ti plager og hebræernes efterfølgende udvandring fra slaveriet i Egypten. Den 10. plage, som Gud havde nedkaldt over Farao og hans folk, betød, at den førstefødte i alle egyptiske hjem ville blive dræbt. Kun dér, hvor der på dørstolperne var smurt blod fra et ungt får, ville Herren drage forbi huset. Dette havde Moses forinden fået besked om, og de israelitter der efterlevede hans råd, mistede ikke deres førstefødte. Som en tak til Gud har jøderne siden hen ofret lam til Påske.

Påskekyllinger

Ligesom lam er kyllinger et forårssymbol. Får føder kun lam én gang om året, sidst på vinteren eller tidligt om foråret. Høns kan derimod lægge æg og ruge kyllinger ud hele året rundt. Dog falder æggeproduktionen om vinteren, og tidligere gik den nogle gange helt i stå. Det skete, fordi hønsene ikke fik nok at spise. Men ved påsketid var der kommet så meget grønt udenfor, at hønsene igen havde overskud til at lægge æg og ruge kyllinger ud. Men kyllinger er dog mest knyttet til påsken, fordi kyllinger kommer ud af æg, og æg er det mest brugte påskesymbol overhovedet.

Påskeharen

I vore dage er påskeharer blevet en lige så almindelig påskepynt som lam, kyllinger og æg. Påskeharen har vi fået fra Tyskland. Indtil 1920’erne ses den da også næsten kun i Sønderjylland samt på Langeland og de omkringliggende øer. Da den i begyndelsen af det 20. århundrede dukkede op, var det primært som dekoration på pappåskeæg eller på påskekort importeret sydfra. I dag ses påskeharen oftest i en chokoladeudgave pakket ind i farvestrålende stanniol. Det var påskeharen, der Påskelørdag var kommet med fine dekorerede æg, som den havde gemt forskellige steder. Påskemorgen gik børnene så på skattejagt for at finde harens reder fulde af de flotte æg. Haren selv fandt de ikke, for den lod sig let skræmme og var derfor for længst væk.

Gækkebrev

En anden gammel skik, som i dag er kendt hos både børn er voksne, er gækkebrevene. Forløberen for disse var de tyske bindebreve, der har været brugt i Danmark fra 1600-tallet og frem til 1800-tallet. Ligesom et gækkebrev er det i dag, var også bindebrevet, et brev, man sendte for at drille modtageren. Navnet ”bindebrev” hentyder til, at brevet ”bandt” modtageren til at løse en knude eller en gåde, som lå i brevet. Senere hen udviklede bindebrevene sig til gækkebreve.

I slutningen af 1800-tallet fandtes et stort udbud af kommercielt fremstillede gækkevers. Versene kunne eventuelt bruges som frierier – og med brevet, kunne også følge svarvers, som modtageren kunne sende tilbage. De kommercielle gækkevers uddøde dog efter Første Verdenskrig, og efterhånden blev gækkebrevene forbeholdt børnenes drillerier.

Grundprincippet i et gækkebrev er at klippe et bestemt (ofte symmetrisk) mønster i et stykke papir og forsøge at få modtageren til at gætte hvem der har sendt brevet, ved at skrive "Mit navn det står med prikker" og så anføre det antal punktummer, som der er bogstaver i ens navn. Ofte skrives også et lille påskedigt.

Påskeliljer

Vi kan slet ikke forestille os påsken uden påskeliljer. Som regel er de ikke sprunget ud til påske, men vi gør, hvad vi kan, for at drive dem frem for hvad er et påskebord uden en buket af de smukke, ranke gule blomster med den karakteristiske søde duft? Men påskeliljen, som vi kender den, har faktisk ikke eksisteret ret længe, og er et resultat af intensiv fremavl.

Påskefrokost og Påskebryg

Påskefrokosten er blevet en moderne tradition. Familie og venner samles og spiser et godt måltid. Der er helt sikkert æg på bordet, og også gerne kylling eller lam. Æg har man altid spist til påske, men kyllinger og lam var som regel ikke gamle nok til at blive slagtet så tidligt på foråret. Påskelammet bliver gerne forklaret som et kristent symbol. Jesus bliver nemlig symbolsk afbildet som et lam - offerlammet, den uskyldige, der lader sit liv for vores synders skyld.

Til påskefrokosten hører også påskebryg. En påskebryg er en særlig øl, som bryggerierne sender i handelen i tiden op til påske. Som regel har en påskebryg højere alkoholprocent (og er dermed i en højere skatteklasse) end almindelige pilsnere.  Den første påskebryg var muligvis Salvator, som blev brygget på bryggeriet Thor i Randers i perioden 1890-98. Carlsbergs første påskebryg kom frem (som fadøl) i 1905, mens Tuborg fulgte trop året efter. I 1931 kom Carlsbergs påskebryg på flaske.

Del denne side

Påske i Nordjylland

April er påsketid, og foråret rammer for alvor Nordjylland, og alverdens smukke blomster springer ud. Påsken er tiden, hvor vi samles til påskefrokost og hygge.

Ferie året rundt i Nordjylland

Der sker altid noget i Nordjylland, så mangler I inspiration så tag en pause og gå på opdagelse.

Populære destinationer i Nordjylland!

Fra det nordligste til det sydligste punkt af Nordjylland består af 10 områder: Toppen af Danmark, Jammerbugten, Læsø, Brønderslev, Thy, Mors, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord.