Råbjerg Mile | VisitNordjylland

Råbjerg Mile

Råbjerg Mile

Danmarks største vandreklit, som ikke er standset med tilplantning, hedder Råbjerg Mile og "ligger" lige syd for Skagen.

Milen er ca. 1000 meter på hver led, indeholder 3,5 millioner m3 sand, op til 40 meter høj og dækker et areal på ca. 2 kvadratkilometer - og så vandrer klitten 15 meter årligt mod nord-øst. Det vil derfor sige, at om ca. 100-200 år er hovedvejen til Skagen dækket af sand, og at træer og lignende, som efterhånden bliver dækket af Råbjerg Mile, dukker op på den anden side ca. 40 år senere. Det samme gør små "milesøer", som er fordybninger forårsaget af det varierende grundvandsniveau. Disse søer er i starten fattige på næring og vegetation, men efter lidt tid vender planterne tilbage.

En gåtur her, og skoene skal tømmes bagefter, men til gengæld er toppen af milen er rigtig godt udsigtspunkt.

Råbjerg Mile ved stranden

Bag sig efterlader milen en lav og fugtig sandflade, som strækker sig vestpå ud til Skagerak, hvor Råbjerg Mile blev dannet for mere end 300 år siden i det landskab, som kaldes Råbjerg Stene.

Hele området ved Skagen var plaget af sandflugt, hvor sandet kom fra vest og lagde sig i klitte og dermed ødelagde muligheden for at dyrke jorden. Folk blev drevet fra deres hjem efter at have tabt kampen mod sandet, hvilket den tilsandede kirke, som også er blevet efterladt mellem klitterne, er et bevis på. I dag kan man kun se kirketårnet stikke op over sandet, og der er plantet marehalm og nåletræer for at bremse sandflugten.

Dog er området i dag fredet og ejet af staten efter stærke protester fra blandt andet Jeppe Aakjær, som var utilfreds med, at plantagerne (som skulle stoppe sandflugten) ødelagde mange smukke naturområder.

Stranden ved Råbjerg Mile

Bemærk: På en vandretur ved Råbjerg Mile kan der være en risiko for at bevæge sig ud i kviksand!

Del denne side

Skagen

Ikoniske Skagen er Danmarks nordligste by, og turistbyen er kendt i både Danmark i udland for sine unikke naturoplevelser, smagsoplevelser, kunst og kultur - og selvfølgelig det fantastiske lys.

Grenen ved Skagen - Danmarks nordligste punkt

Oplev Danmarks nordligste punkt, hvor Skagerak og Kattegat mødes. At stå der, hvor bølgerne fra øst og vest rammer hinanden, er helt klart et af Danmarks mest fascinerende destinationer.

Adventskonkurrencen - vind fantastiske præmier

Fra mandag den 26. november og frem til den 23. december kan du hver dag deltage i årets store adventskonkurrence, hvor du kan vinde fantastiske præmier for over 42.000 kr. Deltag her!

Populære destinationer i Nordjylland!

Fra det nordligste til det sydligste punkt af Nordjylland består af 10 områder: Toppen af Danmark, Jammerbugten, Læsø, Brønderslev, Thy, Mors, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord.