Rold Storkro | VisitNordjylland

Rold Storkro

Lige på kanten af den store Rold Skov finder du Rold Storkro. Her er gæsterne kommet i over 60 år for at nyde stemningen og spise stedets signaturret: krondyr.

Rold Storkro er et traditionsrigt sted. Gæsterne gør det til en vane at komme igen år efter år. Og de tager gerne de næste generationer af kunder med i form af børn og børnebørn. Sådan er det på storkroen, som ligger smukt i udkanten af Danmarks største skov.

I køkkenet tager man også vare på traditionerne. Krondyr er altid på menuen, og fagligheden er i højsædet.

"Vores køkkenfilosofi er en blanding af fransk og dansk. Der er på ingen måde noget nynordisk over det.", smiler køkkenchef Kristian Bunder. "Men vi vil gerne lave retter med anderledes udskæringer med masser af smag i. Det giver os mulighed for at bruge vores håndværk."

Det­ dur ­ikke ­med ­slatne ­grøntsager

For Kristian er det alfa og omega, at de råvarer, han skal arbejde med, er af en ordentlig kvalitet. Og så må de meget gerne være dyrket lige i nærheden. "Vi vil gerne have så lokale råvarer som muligt. Og så skal de være friske, og der skal være smag i dem. Hvis vi havde mulighed for det, ville det optimale være at gå ud og høste dem om formiddagen. Det nytter i hvert fald ikke noget at få nogen, der har ligget i 3-4 dage. For der er ikke noget værre end sådan en slatten gulerod.", forklarer Kristian.

Vi ­fortæller­ gerne­ om­ maden

Faktisk er det lidt af en kæphest for både kroen og Kristian, at de får deres råvarer fra lokale leverandører. For det sørger nemlig både for, at råvaren er så frisk som muligt, og for at der kan knyttes en fortælling til den mad, der serveres. "Fisk og kød vil vi helst have fra Danmark, hvis det kan lade sig gøre. Vi får faktisk en del af vores kød fra Krastrupsøgaard, som ligger kun 20 kilometer herfra. Så er det dejligt at kunne gå ind til gæsten og fortælle, hvor vi har fået kødet fra, og at det er lokalt. Jeg kan godt lide, at maden også fortæller en god historie på den måde.", slutter Kristian.

Kristians krondyr

"Krondyr er vores signaturret her på Rold Storkro. Folk kommer hele året for at få det. Vi varierer så tilbehøret efter sæson. Retten her betyder en del for mig, fordi de fleste af råvarerne er lokale. Kødet er for eksempel rullet i svampe, som kommer fra skoven lige udenfor. Vi har selv plukket dem, og det betyder noget for mig, at vi ikke bare har været ude at købe dem. Derudover er vores fløde-vildtsauce lavet efter en opskrift, der er blevet brugt her i rigtig, rigtig mange år.", fortæller Kristian.

Om Rold Storkro

Rold Storkro åbnede i 1958 og er siden blevet udbygget flere gange. Kroens specialitet er vildt, men du kan også få fisk, fjerkræ eller en klassisk, stor bøf.

Rold Storkro bruger blandt andet Krastrupsøgaard og Bundgaardens Økologi som leverandører.

Kontakt og åbningstider

Rold Storkro
Vælderskoven 13
9520 Skørping
www.rold.dk

Del denne side

Muslinger på havnen i Nykøbing Mors

Nordjylland er fuld af SmageDage

Her finder du lokale smagsoplevelser, f.eks. fødevarefestivaler, restauranter og nordjyske specialiteter, hvor du kan smage på Nordjylland.

Nordjyllands bedste restauranter

Her finder du Nordjyllands bedste spisesteder i følge White Guide - ideelle til romantiske oplevelser for 2 - eller hvis I bare vil spise rigtig godt!

Ferie året rundt i Nordjylland

Der sker altid noget i Nordjylland, så mangler I inspiration så tag en pause og gå på opdagelse.

Populære destinationer i Nordjylland!

Fra det nordligste til det sydligste punkt af Nordjylland består af 10 områder: Toppen af Danmark, Jammerbugten, Læsø, Brønderslev, Thy, Mors, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord.