Frank's Restaurant | VisitNordjylland
Franks Restaurant i Sæby

Frank's Restaurant

Lokale råvarer, kvalitet og kærlighed i maden. Det er filosofien hos Frank’s Restaurant, hvor man hellere vil være kreativ i køkkenet end gå på kompromis.

Med udsigt over Kattegat og Sæbys hyggelige havn ligger Frank’s Restaurant på toppen af en tidligere kornsilo. Her har restauratør Frank Størup forvandlet de gamle industrilokaler til et stemningsfuldt spisested, der oser af maritim stemning.”We love lokale råvarer” står der på en af de glatte sten, der er hentet ind fra stranden.

Frank har handlet med fisk i mange år, og derfor var det naturligt for ham at åbne en restaurant med fokus på alt det, havet har at tilbyde. Og så ligger det dybt i hans DNA at satse på lokale råvarer. - Vi bruger det, der er i nærheden af os. Her har vi fisk og skaldyr lige udenfor. Og vi har også lokale, der producerer grøntsager, krydderurter og oksekød. Jeg synes, at ligegyldigt om man kommer hertil fra Aarhus eller Paris, skal man smage det, som vi har her i nærheden. Det skal være så lokalt som muligt, forklarer Frank.

God mad kræver gode råvarer

Hos Frank’s Restaurant tænkes der hele tiden i nye baner for kunne tilberede lækker, varieret mad uden at hente råvarer udefra. Det stiller store krav til kokkene, som ikke lige kan bruge ananas i desserten eller give kødet et pift af trøffel. Til gengæld behandles de tilgængelige råvarer med masser af omsorg.

- En god madoplevelse kan kun laves af gode råvarer. Og maden skal være tilberedt ordentligt. Man skal komme noget kærlighed i den og give maden den tid, den skal have, insisterer Frank.

Vores krop er vores motor

Hos Frank’s Restaurant kan man mærke, at flere og flere efterspørger mad, som er produceret lokalt og med omtanke for dyr og naturen. Og det gør en ildsjæl som Frank rigtig glad.

- Vi kan mærke, at folk er begyndt at komme og sige til os: ”Hvor er det skønt, at det er lokalt, og at vi ved, hvad I serverer,” fortæller Frank.

- Det er skønt at se, at det er begyndt at gå op for folk, hvor vigtigt det er, at vi har gode, lokale råvarer. Vi skal jo tænke på, hvad vi drikker og spiser, for vores krop er vores motor. Kommer du diesel på en benzinbil, brænder den sammen. Og vi kan jo også mærke på os selv, hvis vi fylder os med dårlige ting.

Frank fortæller

- Rødspætten repræsenterer vores område rigtig godt, og den er en af mine personlige favoritter. Den har kraft og karakter, og du får meget fisk for pengene. Ligesom de fleste fisk fra området er den allerbedst i vintermånederne, fordi det kolde vand gør den mere fast i kødet. Men den kan fås lokalt året rundt. Vi har også nogle fantastiske æbleplantager her i Nordjylland. Og vi har selv fået lavet brændevinen, som vi bruger i retten, af økologiske æbler hos en lokal, dygtig producent.

Kontakt og åbningstider

Frank’s Restaurant
Havnen 12
9300 Sæby
www.franks.dk

Del denne side

Muslinger på havnen i Nykøbing Mors

Nordjylland er fuld af SmageDage

Her finder du lokale smagsoplevelser, f.eks. fødevarefestivaler, restauranter og nordjyske specialiteter, hvor du kan smage på Nordjylland.

Nordjyllands bedste restauranter

Her finder du Nordjyllands bedste spisesteder i følge White Guide - ideelle til romantiske oplevelser for 2 - eller hvis I bare vil spise rigtig godt!

Ferie året rundt i Nordjylland

Der sker altid noget i Nordjylland, så mangler I inspiration så tag en pause og gå på opdagelse.

Populære destinationer i Nordjylland!

Fra det nordligste til det sydligste punkt af Nordjylland består af 10 områder: Toppen af Danmark, Jammerbugten, Læsø, Brønderslev, Thy, Mors, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord.