Local Cooking Nordjylland | VisitNordjylland
Vinderret til Local Cooking Nordjylland 2015

Local Cooking Nordjylland

Turister i Danmark efterspørger i stigende grad gode madoplevelser med lokale råvarer, som serveres med en personlig fortælling. Derfor har konceptet Local Cooking, en konkurrence der er med til at sætte større fokus på lokale råvarer, været en stor succes de senere år.

Local Cooking arrangerer lokale kokkekonkurrencer, hvor regionale restauranter dyster om at lave den bedste ret med udgangspunkt i lokalområdets råvarer og ingredienser. Retterne bliver bedømt af et madfagligt kompetent dommerpanel. Når vinderen er kåret, vil restauranterne have konkurrenceretterne på menukortet i de næste 4-6 uger, så sultne gæster fra ind- og udland kan få mulighed for at smage retterne. På den måde skaber konkurrencen og de deltagende restauranter sammen en større lokal identitet på menukortet i hele egnen og tilbyder samtidig bedre madoplevelser med mere egnsspecifikt præg. Derudover stimulerer Local Cooking til brugen af lokale råvarer og understøtter det lokale erhvervsliv blandt både producenter og restauratører.

I 2016 er hovedingrediensen kuller, og du kan opleve kokkekonkurrencen under Hirtshals Fiskefestival.

Vinderen 2015: ”Havtaske á la Drachmann”

I 2015 dystede en række ambitiøse kokke fra 8 nordjyske restauranter med hinanden på Hirtshals Fiskefestival i kampen om at kreere den bedste ret baseret på nordjyske råvarer og friskfanget havtaske.

Kokkene kunne frit fortolke havtasken hvor havtasken i de deltagende restauranters bud på årets Local Cooking-ret, der bestod af 100% lokale råvarer fra regionen. Restauranternes opgave var nemlig at kreere en kulinarisk oplevelse, der afspejler den nordjyske region i både valg af råvarer, smagssammensætning og historiefortælling.

Vinderen af Local Cooking Nordjylland 2015 blev Brøndums Hotel med retten ”havtaske á la Drachmann” med køkkenchef Jack Cramer i front. Og det var netop Jacks sans for "storytelling", der trak Brøndums mod førstepladsen. De scorede højt på alle fem bedømmelsesparametre, men havde især styr på præsentationen som strålede af overskud, formidlings- og fortælleglæde. Jack knyttede sin konkurrenceret til Holger Drachmanns tid i Skagen og hans forkærlighed for fladfisk med skaldyrssauce. Fisken var grillet på ben med smør med en urtesamling af granskud, hvidløg, rosmarin og salvie fra egen urtehave – tilført en smørsauce med østers fra Limfjorden, grangele, crudité af grønne jordbær og spæde grillede syltede agurker. Lige i hælene på vinderen var Svinkløv Badehotels Amin Ahmed, som blev nr. 2 lige før Dennis Juhl fra Ruths Hotel. Amin Ahmed serverede en æstetisk smuk ret med oprullet spaghetti af sæsonens grøntsager, modig anvendelse af lilla og pink samt sprød ny kartoffel viklet om en enebærgren. ”Konkurrencen havde et højt niveau. Der var en imponerende anvendelse af lokale råvarer, der smagte kraftigt af det, de er. Deltagerne præsenterede gennemgående en flot renhed og smagsintensitet i grøntsagerne og urterne samt god forståelse af, hvordan de lokale råvarer bedst præsenterer sig på tallerkenen”, fortæller René Langdahl Jørgensen, medarrangør og dommer i lørdagens konkurrence.

Local Cookings kriterier 2015:

  1. Der skal udvikles en ny ret, og restauranten skal kunne fortælle en god historie om den
  2. Det skal være en varm hovedret
  3. Retten skal være et hovedmåltid med havtasken som hovedingrediens
  4. Retten skal bestå af råvarer, der er produceret 100% i Region Nordjylland. Salt, peber, eddike og olier undtaget.
  5. Råvarernes geografiske oprindelse skal kunne dokumenteres
  6. Sæsonens friske råvarer skal anvendes
  7. Råvarerne skal leve op til fødevaremyndighedernes krav
  8. Restauranten forpligter sig til efterfølgende at sælge retten som enkelt ret eller del af en menu

Del denne side

Udskæring af fisk

Hirtshals Fiskefestival

3. - 5. august 2017
Kom til tre spændende og lærerige dage om fisk og fiskeri på Hirtshals Fiskefestival.

Muslinger på havnen i Nykøbing Mors

Nordjylland er fuld af SmageDage

Her finder du lokale smagsoplevelser, f.eks. fødevarefestivaler, restauranter og nordjyske specialiteter, hvor du kan smage på Nordjylland.

Ferie året rundt i Nordjylland

Der sker altid noget i Nordjylland, så mangler I inspiration så tag en pause og gå på opdagelse.

Populære destinationer i Nordjylland!

Fra det nordligste til det sydligste punkt af Nordjylland består af 10 områder: Toppen af Danmark, Jammerbugten, Læsø, Brønderslev, Thy, Mors, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord.