Er du VisitNordjyllands nye praktikant? | VisitNordjylland

Er du VisitNordjyllands nye praktikant?

Nu har du muligheden for at blive praktikant i en nordjysk virksomhed, som er under rivende udvikling og forandring!

Ønsker du at krydre dit studie med relevant erhvervserfaring, så er her en unik mulighed. Som vores nye praktikant bliver du en del af et ambitiøst team, og du skal derfor have modet og lysten til at give en hånd med i en spændende, men travl marketingafdeling. Til gengæld garanterer vi, at du får rigelig af mulighed for at krydre studiebøgerne med praktisk erfaring, både på egen hånd og i samarbejde med dine kollegaer.

Vi forestiller os, at du læser  kommunikation, turisme, markedsføringsøkonom, grafisk design eller lignende relevant uddannelse. Derudover er det selvfølgelig et plus, hvis du interesserer dig for turistbranchen og online marketing.

Praktisk:

Praktikperioden løber fra januar 2019 og mindst 3 måneder frem. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Opholdet er ulønnet og vi søger ikke bare en, men flere praktikanter, derfor så tøv endelig ikke med at sende os din ansøgning. 

Om os:

VisitNordjylland er det regionale markedsføringsselskab for Region Nordjylland og har således til formål at markedsføre turisterhvervet i Nordjylland. Vi arbejder ambitiøst og målrettet for at skabe vækst og værdi for vores samarbejdspartnere, hvilket betyder, at vi altid er i rivende udvikling. Med andre ord, du kommer ikke til at kede dig. Men vi er også klar over, at du er kommet for at lære!

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning med CV til praktik@visitnordjylland.dk

Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte presse- og marketingkoordinator Birgitte Bak Aastradsen på telefon 20 96 99 86 eller mail birgitte@visitnordjylland.dk

 

Del denne side