Udsigtspunkter i Nordjylland | VisitNordjylland
Nordjyllands smukke natur byder på storslåede udsigtspunkter

Danmarks smukkeste udsigt

Nordjyllands smukke natur byder på storslåede udsigtspunkter

Udsigtspunkter i Nordjylland

Bliver du også fascineret af storslåede udsigter? Så tag ud i den smukke natur i Nordjylland som danner rammerne om disse oplevelser og tag en pause fra hverdagen. 

Nordjyllands natur er helt fantastisk og det er svært at udpege det mest imponerende udsigtspunkt. Her findes masser af romantiske steder og tankesteder, hvor du kan nyde roen og slappe af. 

Vestkysten
Tager du en tur til vestkysten kan du blandt andet tage til Isbjerget i Thy som er med sine 56 meter over havet Hanstholm Vildtreservats højeste punkt, og har en utrolig smuk udsigt over Nationalpark Thys nordlige del. Besøg også Svinklovene ved Svinkløv Klitplantage, hvor udsigten over Jammerbugten er storslående. Det er også i dette område, at TV2s populære tv-serie Badehotellet bl.a. er optaget. Fosdalen er også et af de mest besøgte naturområder i Nordjylland. Her er også en skøn udsigt ud over Vesterhavet fra udsigtspunktet længest ude. I den nordlige del af Hjørring, finder du Hjørring Bjerge hvor punktet Bellevue er med sine 69 meter over havet Hjørrings højeste punkt. 

Østkysten
Østkysten byder på Gedebjerget ved Sæby hvor der er udsigt helt til Læsø. I Dronninglund Storskov finder du Nordjyllands højeste punkter Knøsen og Lunderbjerg. Oplev også det smukke bakkede istidslandskab i Rebild Bakker ved Rold Skov. I Himmerland byder Lille Vildmose på fantastisk natur fyldt med et rigt dyreliv og et udsigtstårn ved Lille Vildmosecentret med udsigt ud over hele området. Til sidst er der Mulbjerge ved Dokkedal. Her kan du nyde den flotte udsigt over Kattegat mod øst og Lille Vildmose mod vest.

Limfjorden og Mariager Fjord
Ved Limfjorden ligger Gjøl Bjerg med et flot udsigt udover Limfjorden, dæmningen og fuglereservatet Ulvedybet. Ved Mariager Fjord kan du følge Panoramaruten, som er Danmarks første tysk-certificeret vandrerute, der byder på Danmarks smukkeste gåtur med uforglemmelige udsigter ud over fjorden. Langs Himmerlands vestkyst ved Limfjorden findes også mange fredfyldte udsigtspunkter: Ertebølle Hoved, Hverrestrup Bakker og Livøs højeste punkt Louisehøj

Se udvalgte bud på nogle af Nordjyllands mest fantastiske udsigter herunder - og rigtig god tur:

Del denne side

Sømærket i Blokhus

Sømærker ved Vesterhavet

Har du bevæget dig langs Danmarks vestkyst, så har du med stor sandsynlighed set en båke – eller et sømærke som det kaldes i daglig tale. Mange ved ikke, hvad de er til for, men der er en yderst interessant historie bag dem.

Fyrtårne i Nordjylland

Nogle af Danmarks mest ikoniske fyrtårne står i Nordjylland. Et af Nordjyllands vartegn er Rubjerg Knude Fyr ved Lønstrup, som forventes at skride i havet inden år 2020.

Naturen i Nordjylland

Den nordjyske natur byder på helt specielle oplevelser. Oplev det bakkede istidslandskab, de unikke lyngområder, Nationalpark Thy, vildmoserne, Vesterhavet eller de store nordjyske skove.

Vesterhavet i Nordjylland

Oplev Vesterhavets brusende bølger og brede strande. Vesterhavets styrke har sat tydelige præg på Nordjyllands naturområder - er du klar til at gå på opdagelse i kystens historie og muligheder?

Udforsk hyggelige byer

Bliv revet med af den hyggelige stemning i Nordjyllands hyggelige badebyer, havnebyer og små landsbyer med hver sin charme.

Vandreture i Nordjylland

Den alsidige og skønne nordjyske natur indbyder til vandreture. Her er masser af mærkede vandreruter med mulighed for både afslappende kortere eller længere ture.

Populære destinationer i Nordjylland!

Fra det nordligste til det sydligste punkt af Nordjylland består af 10 områder: Toppen af Danmark, Jammerbugten, Læsø, Brønderslev, Thy, Mors, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord.