Vinterbadning i Hirtshals

Ved Husmoderstranden bader klubben De Kolde Piger og Drenge. I hverdagene er det kl. 7.00 og i weekenderne bader de kl. 8.00

Vinterbadning er populært - også i Hirtshals, hvor den lokale vinterbaderklub "De Kolde Piger & Drenge" bader fra Husmoderstranden hver morgen året rundt. Alle er velkomne, og er man uerfaren kan man få hjælp og vejledning fra de erfarne badere. I weekenden byder de lokale vinterbadere gerne på en lille bjesk.

Husmoderstranden er erklæret officiel vinterbaderstrand, og badevandskvaliteten bliver derfor kontrolleret hele året.