Vandretur v/ Skagen Odde Naturcenter

Travetur i det kuperede terræn bag Skagen Odde Naturcenter (ca. 4 km.)

Vi starter denne tur med at gå ad naturstien, bag om centret, over broer ad gode stier – smalle stier – ofte mudrede, og ender ud ved redningshuset v/Batterivej.

Undervejs fortælles om flora og fauna, dyrespor etc. Området er utroligt smukt, beplantningen er mange steder fældet, så man kan se til Nordstrand, Vestfyret og undervejs mange små søer i landskabet.

Hør også om 2. verdenskrig, Englandskrigen (Napoleon) , kaperkaptajnerne, radaren og, ved redningshuset, om skagen-fiskernes tid som redningsmænd og redningsvæsenets historie.

Herfra går vi ad Batterivej, få meter langs Bøjlevejen og drejer ind ad Nordlysvej, som ender ud i stien forbi den nye Guldmajssøen. Slutteligt går turen ad stien venstre om tilbage til Skagen Odde Naturcenter.

OBS - Turen kræver gode travesko – og alm. god kondition – Ikke egnet for klapvogne, rollatorer o.lign.

Online-tilmelding på http://skagenshoppen.dk/events/590-vandretur-ved-skagen-odde.html senest kl. 14.00 dagen før en tur.

Max. 25 deltagere. Min. 8 deltagere.

Pris kr. 125,- som betales ved tilmelding.

Startsted: Udenfor Skagen Odde Naturcenter, Bøjlevejen 66, Skagen

Slutsted: Samme sted.