Thy Whisky

Dansk Single Malt whisky på egne lokale råvarer, dyrket økologisk i og omkring Nationalpark Thy.

Thy Whisky

Dansk Single Malt whisky på egne lokale råvarer, dyrket økologisk i og omkring Nationalpark Thy.

Når man nu har dyrket de gode råvarer på familiens økologiske landbrug igennem generationer, hvorfor så ikke bruge dem, forædle dem og lave vores egen Thy Whisky.

Det er nogle af de tanker, der drog igennem hovedet på landmand Nicolaj Nicolajsen i 2009, da han sammen med sin gode ven og destillatør Anders Bilgram, fra Nordisk Brænderi, Startede Thy Whisky.

I dag produceres whiskyen i samarbejde med gode lokale kræfter. Byggen dyrkes fortsat økologisk af Nicolaj Nicolajsen på Gyrup. Thisted Bryghus mæsker malten til urt, som siden destilleres af Anders Bilgram på Nordisk Brænderi. Det færdige destillat fyldes på fade på whiskylageret i den gamle hestestald på gården i Thy.

Der er en fantastisk duft, og en hel særlig stemning i whiskylageret, hvor fadene langsomt og lydløst, gør deres arbejde. Bearbejder whiskyen, tilføjer farve og smag.

Vi bruger både gamle bourbon-fade fra et amerikansk whisydestilleri i Kentucky, og sherry-fade fra Montilla i det sydlige Spanien.

Sherryfadene bidrager med en helt særlig søådme til whiskyen, og kombineret med et destillat, med en rund og rig korn-smag, får vi en whisky, som vi godt tør stå ved.

Det er der også andre, der synes.

En af verdens største whisky-kendere, englænderen Jim Murray, anmeldte i hans whisky bibel, Thy Whiskys sherryfad-lageret whisky. Han gav den anmeldelsen 'Brilliant' , og afsluttede med ordene 'Well done people of Thy, this is really a beautifull malt'.

Gyrup og Thy Whisky arrangerer rundvisninger, og whiskysmagninger i whisky-lageret.

Følg os på Facebook: www.facebook.com/thy-whisky

Eller læs mere på vores hjemmeside: www.thy-whisky.dk