VisitNordjylland

Svinkløv Camping

Svinkløv Camping er en unik familie- og naturcampingplads beliggende i et enestående område ved Jammerbugten mellem Aalborg og Thisted i Nordjylland.

Naturcamping - På kanten af Danmark

Midt i Svinkløv Plantage, og med Vesterhavet som nabo, kan naturcampingpladsen Svinkløv Camping ikke ligge mere naturskønt! Her finder du 317 pladser og 10 hyggelige hytter, hvor fem af dem er med eget toilet og bad. Alle hytterne er med eget køkken.

Her er alt, du har behov for, når du og familien vil have en hyggelig ferie, hvad enten I vil på telttur, campingferie eller på ferie i en campinghytte i Nordjylland. Rundt på pladsen finder du toilet-, bade- og vaskefaciliteter, køkken og fælleshus med mere.