Skillingbro Kalkgrav

Foto: RebildPorten
Attraktioner
Naturområder

Gemt mellem den tidligere hovedvej A10 (nu rute 180) og den endnu ældre hovedvej forbi Rold Storkro ligger Skillingbro Kalkgrav. En sti fører fra en lille P-plads ind til kalkgraven, hvis historie går over 100 år tilbage.
Endnu ældre historie kan afdækkes, hvis man benytter sig af tilbuddet om at rode efter fossiler i de over 60 mio. år gamle kalklag fra Tertiærtidens begyndelse. Kalkgraven er et fint, lille naturområde med en rigdom af smukke sjældne blomster, der ynder den kalkholdige jordbund. Med blomsterne og den beskyttede oase i skoven følger mange insekter, bl.a. sommerfugle.

Det er bryozokalk, der er blottet i skrænterne i graven. Bryozoer eller mosdyr er marine, kolonidannende smådyr, typisk med et kalkskelet. Kalken er hård og ru i modsætning til skrivekridt, og de enkelte bryozoer kan ses med en alm. lup. De fleste fossiler er små, så en lommekniv er ligeså nyttig som en hammer: Stumper af koraler, søliljer, muslinger, armfødder osv. Forstenede søpindsvin er eftertragtede, og der findes også storvildt - hajtænder, om end de er sjældne.

Adresse

9520 Skørping

Facilities

Kalkbrud

Sidst opdateret af