Røverknolden ved Rold Skov

Foto: VisitMariagerFjord
Aktiviteter
Legepladser
Adresse

Rebildvej 2

9520 Skørping

På Røverknolden kan du opleve rigtig mange sjove ting, og gå på opdagelse i den ”Den Store Verden” - en sansesti, hvor du kan opleve skovens dyr og svampe, eller spil på de mange instrumenter i Det Musikalske Uderum.

Røverknolden naturlegeplads er samlet en kæmpe legeplads med masser af gode oplevelser.

200 m fra parkeringspladsen i Rebild finder man selve naturlegepladsen, som ved første øjekast ikke syner så stor. Den indeholder en rutsjebane, klatrebane, 'fulgerede', svævebane, bålplads, borde og bænke - også overdækket. Der er også  tørt brænde og en sav+savbuk, og du er mere end velkommen til at tænde et bål. 

Medhørende til naturlegepladsen er en kæmpe sansesti, som strækker sig i et stort område rundt om hovedlegepladsen. På sansestien er der store svampe i forskellige farver. Træerne er formet som trolde, med øjne og lange røde næser. Nogle af træerne er også dekoreret med flot hjemmestrik. Langs med stien er der store sten, som er malet og nogle steder hugget til, så de danner hekse, trolde og alfer. Kort sagt - det er en gåtur fuld af oplevelser og indtryk!

 

TIP EN 20'er
Når I går rundt og lærer nyt om dyrene i skoven, kan I dyste mod hinanden ved at tippe en 20'er - skemaet kan du downloade her, men du finder det også på pladsen. 

Adresse

Rebildvej 2

9520 Skørping

Følg på:

Relaterede produkter

Opdateret af:
VisitMariagerFjord