Mellerup/Voer færgeoverfart v/ Randers Fjord Færgefart

Ved Randers Fjord har der siden 1600-tallet været to færgesejlads to steder på fjorden. Den ene færge er en af Danmarks mindste bilfærger og sejler mellem Mellerup og Voer. Færgen hedder "m/f Ragna" og sejltiden er ca. 4 minutter.

Inde i bunden af Randers Fjord strømmer vand fra Gudenåen ud i den langstrakte fjord, som derfor med rette kan kaldes Danmarks længste flodmunding. Afstanden fra bred til bred er ikke stor, men der er ikke desto mindre færgesejlads hele to steder på strækningen. 

Det ene sted er mellem havnene Udbyhøj Nord og Udbyhøj Syd og det andet er ved Mellerup/Voer. 

Mellerup/Voer Færgeoverfart

Mellerup-Voer færgeruten, besejles af m/f Ragna der kan bryste sig af at være både Danmarks ældste Kgl. privilegerede overfart og en af Danmarks mindste bilfærger.

I henved 400 år har folk og fæ kunnet krydse fjorden på dette sted og man ved med sikkerhed at Mellerup og Voer har været færgeleje helt tilbage til 1610'erne, hvor kong Christian d. 4 ejede området.

I godt 300 år foregik sejladsen på en fladbundet pram eller kåg, som blev trukket over med et tov og sidenhen bagefter en motorjolle. 1963 blev den nuværende færge M/F Ragna indsat på overfarten, som endnu i dag bringer biler og passagerer de 470 meter over fjorden. Sejlturen med Ragna er en del af Margueritruten.

 

M/f Ragna sejler fra 1. marts til 22. december 

I perioden 1. maj - 31. august er der 2 ugentlige afgange (onsdag og lørdag) til Kanaløen.

 

Randers Fjords Færgefart

M/f Ragna er en del af Randers Fjords Færgefart, der ligeledes råde over Udbyhøj Overfarten, der besejles af Udbyhøj Kabelfærge - Danmarks eneste trækkabelfærge. 

Begge færger har en sejltid på ca. 4 og sejler med 10 minutters mellemrum - se fartplanen her.