site logo

Magisk Jul i Skulpturparken Blokhus

Velkommen til en magisk jul i Skulpturparken

Magisk jul i Skulpturparken Blokhus

Glæd Jer til endnu en eventyrlig og magisk jul med julelys- og lydshow i Skulpturparken fra den 1. november. Der er julepyntet efter alle kunstens juleregler med imponerende dekorationer.

Hele parken er oplyst af mere end 1 million julelys i fantastiske farver og udformninger - bl.a. en 46 meter lang lys- og lydtunnel, en lysende kyssepergola, et gigantisk juletræ på 17,5 meter, julekaner og rensdyr, smukke guldkareter, oplyste snemænd og julemænd, blinkende julestjerner, kærlighedstræ med smukke røde julehjerter, Disney julefigurer, harpespillende engle og meget, meget mere.

Dette års store og smukke sandskulpturer, formet efter Eventyrlige Filmfigurer, bliver desuden lyst op med kulørte julelys, som skifter farve, og parkens andre enestående kunstværker og skulpturer er flot forenet med den unikke juleudsmykning. Den over 20.000 m2 store skulpturpark emmer ganske enkelt af ægte julehygge i absolut særklasse.