VisitNordjylland

Løvvang Bowling Center

I Nørresundby ligger Danmarks største bowlingcenter, Løvvang Bowling Center, med imponerende 30 baner. Her kan du hele året rundt slå dig løs på bowlingbanen, og sætte gang i den store bowlingfest.

Bowling er for mange mennesker en go-to sport, når der skal råhygges med familie og venner. Gælder dette også for dig, og vil du gerne have den ekstra oplevelse med i hatten, at spille i den største af de største bowlinghaller i Danmark, næste gang du skal ud i en venskabelig dyst på bowlingbanen? Så er Løvvang Bowling Center lige stedet for dig.

Foruden at tilbyde leje af baner til hyggeligt samvær i skønne rammer står Løvvang Bowling Center også klar med forskellige pakkeløsninger, hvis du ønsker at krydre din aften med lidt ekstra godt. Pakkerne lyder blandt andet på Øl og Bowl, Pizza og Bowl og Bøf og Bowl. Derudover inviterer de også på Partybowling, hvor stemning sættes til en god omgang festlig hygge på bowlingbanen, samt skønne oplevelser for børn.  

Bowling for alle!

For Løvvang Bowling Center er det vigtigt at slå fast, at deres bowlingcenter er for alle! Dette tæller store som små, unge som gamle, for dem der er til formiddags bowling og til dem hvor festen skal i gang. Derfor er centrets handicapfaciliteter også helt i top, så alle der elsker bowling kan spille, lige når de har lyst. Foruden at være åben for offentligheden, afholder centret også store internationale mesterskab.

Læs mere om Løvvang Bowling Center nær Aalborg…