Jannerup Kirke

Foto: Thy Turistforening
Attraktioner
Kirker
Lille landsbykirke.
Adresse

Kanalvej 19

7700 Thisted

Kontakt

E-mail:hsk@km.dk

Telefon:+45 97 97 40 14

Jannerup kirke er en landsbyløs kirke, der ligger nærmest midt i sognet på et højdedrag, men ensomt. Kirken er viet til Skt. Andreas, mens den nærliggende helligkilde er viet til Skt. Thøger. Den er romansk med senere ombygninger. Murene er omsat flere gange. Korets nordmur menes at være den ældste med spor af et tilmuret romansk vindue (ses på et af billederne nedenfor). Korets østmur er omsat fra grunden i 1651 umiddelbart efter anskaffelsen af den store altertavle, der dækker hele østvæggen, hvorfor alle eventuelle spor af et vindue er borte. Blytaget er fornyet i 1997. Sydmuren er opført af to skifter granitkvadre og derover teglsten. 8 m længst mod vest er muren lidt tykkere end i resten af skibet. Det kunne tyde på, at kirken er blevet forlænget. Muren blev sidst omsat i 1896. Vinduerne stammer fra denne ombygning. Det vides ikke præcist, hvornår våbenhuset er opført. Men det erstatter et våbenhus fra 1681, der lå lidt længere mod øst – måske fordi kirken var kortere den gang. Våbenhuset er usædvanligt, idet det har to indgange: en mod øst og en mod vest. Der blev opført et klokkehus i 1662, men allerede i 1707 måtte der opføres et nyt. I en periode havde kirken to klokker. Den ene var støbt i Aalborg af Caspar Kønig i 1765 og kom senere til Vorupør, da man opførte den første kirke der i 1878. Klokkepillerne på kirkens vestgavl menes at være opført i 1877. Den nuværende klokke er støbt i 1937 af Jysk Jernstøberi, Brønderslev. Den basunblæsende engel, der er opsat som vindfløj, er udført af Peder Salmonsen, Hundborg, i 1763. Kirkens oprindelige romanske alterbordsplade er indmuret i soklen i skibets sydside. Den er meget usædvanlig på grund af de to helgengrave. Kirken er oprindelig indviet til Skt. Andreas. Den anden helgengrav kan have indeholdt relikvier fra Skt. Thøger, der nævnes i forbindelse med Jannerup kirke. Kirken kaldtes tidligere Skt. Anderses kirke (Skt. Andreas) og skal være et udvidet kapel ved en berømt kilde. Folk fra hele landet søgte kilden, og det tilførte kirken store rigdomme. I 1699 blev den tilskødet fru Cornelia Bickers, Vestervig. 1702 blev den overdraget Peder Nielsen Moldrup, Vestervig, men han blev tvunget til at afstå den til staten, fordi han udplyndrede kirken for rigdomme. Den overgik til selveje 1. september 1917. Korbuen er spids. Kirkens rige inventar vidner om tidligere tiders velstand. I nærheden af kirken findes en kilde, der blev betragtet som hellig og helbredende. Kilden har måske været brugt som helbredende kilde længe før kristen tid. Skt. Thøger tog traditionen op i det 11. årh., og den holdt sig langt op i tiden og blev årsag til kirkens usædvanlige velstand. Loftet har haft en bræddebeklædning på undersiden af bjælkerne. Bræddebeklædningen var udsmykket med 44 ovale felter, der var malet af Bjørn Holgersen i 1734 »…til kirkens prydelse og som mange Guds Børn finder stor behag udi.« Motiverne var allegorier ledsaget af skriftsteder på latin. Bræddebeklædningen – og billederne – blev dog fjernet i 1870. Alterbordet er opført af mursten op ad østvæggen. Det menes at være sengotisk. Klædet, der dækker alterbordet, er af fløjl, mens reliefbroderierne, der er udført i guld- og sølvtråd, er af ældre dato. Motivet er en trekant: treenigheden, samt teksten: »Soli Deo gloria« – Gud alene æren. Alterstagerne bærer inskriptionen: »Ifver Kaas, Sofia Krag 1640.« 

Altertavlen er udført af Peder Jensen Kolding, der menes at være født i Anst ved Kolding. Den 29. september 1646 blev han optaget i snedkerlavet i Horsens som billedsnider. Værkstedet må der have været beliggende i Horsens. I alt 20 værker menes at være udført af værkstedet. Der er dog kun tre, der med sikkerhed vides at stamme fra hans hånd: altertavlerne i Falling, Odder og Jannerup. Resten er værker, der tilskrives ham. Giverindskriften lyder: »Anno 1648 haffuer erlig og velbyrdig Mand Iffuer Kaas til Wlstrup og hans salige Frue Sophia Krag ladet gjøre denne Altertaffle, oc siden ladet den staffere in Junio 1649.« Indskrifter og staffering er fornyet i 1910.

Skriftestolen er udført af Søren Pedersen, Horsens, i 1688. Den er stafferet af Christen Sørensen Maler, Holstebro, i 1690. Søren Pedersen har udført en lignende skriftestol i Hundborg kirke – foruden degnestol og altertavle i samme kirke. Skriftestolen bærer indskriften: »Aar 1690 er denne skriftestoel, til hvilken Velb. Clavs Linderoth och Fru Sophie Krabbe hafve foræret fire Rigsdaler af Guds Børns i Blokken needlagde frivillige Gafver, forfærdiget.« Degnestolen er ligesom skriftestolen udført af Søren Pedersen, Horsens i 1693. Den er også stafferet af Christen Sørensen Maler, Holstebro. Se også Hundborg kirke. På gesimsen står der: »Anno 1694 er denne Degne-stoel bekostet af Guds Børns i Blokken needlagde frivillige Gafver.« Disciplene i tredje og sidste årgang på Thisted Latinskole – oprettet 1549 – skulle forrette degnetjeneste i oplandets kirker. Det er til dem, degnestolen er lavet. Hovedmotivet i korets loft er »Enkens skærv«. I hjørnerne de fire evangelister. Malerierne er udført af Anders Gundal i 1722. 

Døbefonten er en fin udgave af thybo-typen: Kumme med profiler foroven og bægerblade forneden. Foden har de karakteristiske hjørner med knopper. På norvæggen i koret hænger to ældre dåbsfade. Det runde fad med enhjørningen stammer fra o. 1625. Det bærer våbenskjold for Rosensparre, Rosenkrantz, Gyldenstjerne og Brahe. ORS LGS 1629 står for Oluf Rosensparre til Skarholt og Lisbeth Gyldenstjerne. Endvidere er der tilføjet: Jacob Sparr, Anna Juel 1685. Ved siden af hænger et større ottekantet fad fra 1650 med Evas skabelse. Ifølge regnskabet fra 1736 er der skænket et dåbsfad til kirken, »da det forrige var lille og uanseligt.« 

Prædikestolen er udført af en ukendt kunstner o. 1640. Hovedfelterne har billeder af Kristus og de fire evangelister. I hjørnerne er de tolv apostle anbragt to og to. Forneden ses bl.a. våbenskjold og initialer for Iver Kaas (IK) og Sofie Krag (SK), hvis navne også er anført på alterstagerne. Lydhimlen fra 1675 er i en anden stil end prædikestolen og kirkens øvrige inventar. Den er oprindelig lavet til Tvis kloster. Derfor hører våbenskjoldene ikke hjemme på egnen. Tvis kloster brændte, inden lydhimlen blev hængt op, hvorfor den blev solgt til Jannerup kirke. Sammen med lydhimlen købte man også en himmel til døbefonten. Det menes, at figuren, der viser Jesu dåb stammer fra denne dåbshimmel.

Den hellige kilde ved kirken var meget berømt og blev søgt af mange mennesker, der ofte kom langvejs fra. I taknemlighed for helbredelse lagde man et beløb i pengeblokken. Der var gennem årene tale om meget store beløb, der gjorde kirken særdeles velhavende. I 1743 var bispeboligen i Aalborg så medtaget, at der måtte en grundig istandsættelse til. Stiftet selv havde ikke midler til det, hvorfor man optog et lån i Jannerup kirke.

Pengeblokken – eller rettere kirkens formue – har i perioder været udsat for pres af nogle af kirkeejerne, der trak større beløb ud af den. Biskop Mathias Foss fik i 1680 orden på forholdene, idet han fik foranstaltet, at der blev monteret to låse på blokken. Den ene nøgle skulle være hos biskoppen, den anden hos stiftsskriveren. En gang om året skulle blokken tømmes af de to i overværelse af provsten, sognepræsten og kirkeejeren. En lang og detaljeret redegørelse for forholdene omkring Jannerup kirkes økonomi findes hos Verner Paulsen: Jannerup kirke, s. 14-26.

Skibet er indkøbt af menighedsrådet i 1988. En større samling kisteplader er ophængt i kirken. Der er to billeder af hver: et af hele pladen og et af teksten. Billedet af teksten kan downloades i så stort format, så teksten kan læses.

Anne Marie Nande Kraft, Sognepræst (kbf)

Rodals Bakke 1
7700 Thisted

97 97 40 14

Helle Sommer Kjærgaard, Sognepræst

Lyngbyvej 36
7755 Bedsted Thy
 
Adresse

Kanalvej 19

7700 Thisted

Opdateret af:
Thy Turistforening