VisitNordjylland

Herregården Hessels Snapselaug

Herregården Hessels Snapselaug består af ildsjæle, der brænder for kryddersnapse og det at lave det selv - alt fra dyrkning af urter, til indsamling, til brygning og ikke mindst til at uddele viden omkring snapseurter osv. 

Hvert år afholder snapselauget nogle arrangementer og deltager bl.a. i Husflidsudstilling i Låstrup, Skovens Dag i Uhrehøj, Dyrskue i Løgstør samt Dyrskue i Hjørring, Muslingefestival i Løgstør, og Hot Sommer, Æblets dag, og Jul By Night i Farsø.

Derudover afholder Hessels Snapselaug egne arrangementer på Hessel: Ølbryg og Snapseurter i maj og Snapseurtetur i juli. Udover de mange arrangementer, så passer Snapselauget også snapseurtehaven på Herregården Hessel. Derudover deltager Snapselauget også i de store aktivitetsdage på Herregården Hessel, hvor lauget har egen stand. 


Har du lyst til at være med?
Man kan altid deltage i Snapselaugets arrangementer, men har du lyst til at blive en del af et aktivt Snapselaug, så er man altid velkommen. I Snapselauget er der godt 20 medlemmer, antallet svinger lidt mellem 20 og 25, der kommer hvert år nye medlemmer og nogle medlemmer forlader lauget. Lauget er meget aktiv, deltager på mange stande i løbet af året naturligvis på Hessel på alle aktivitetsdage og ellers ude rundt omkring. Der er et godt socialt liv i lauget. Man mødes på Hessel til planlægningsmøder 2-3 gange årligt. Afholder julefrokost privat, kun for laugsmedlemmer, har en årlig udflugt hvor også ”påhæng” er inviteret med.