Fiskeri i Farsø og omegn

Foto: VisitVesthimmerland
Aktiviteter
Fiskevande
Adresse

9640 Farsø

Lystfiskeri i Farsø og omegn
Fiskeoplevelser i Vesthimmerland byder på både fjord-fiskeri, å-fiskeri og fiskeri fra fiskesøer, så mange danske fiskearter er inden for rækkevidde – kun en snøres vej borte.
Fjordfiskeriet i Limfjorden er især interessant, når det gælder havørred og hornfisk. Fiskeriet koncentrerer sig primært om havørreder i foråret og efteråret samt hornfisk i forsommeren.

Masser af havørreder
Der findes næppe et havområde i Danmark med så mange og gode opgangsåer for havørreden. I Limfjordens åer findes formentlig adskillige oprindelige naturlige havørredstammer. Flere steder i foreninger og kommunen gøres der store bestræbelser på at avle på de naturlige, vilde havørredstammer i vandløbene.

Fiskeri i Limfjorden
Limfjorden er helt unik i sammenligning med andre fjorde i Danmark, da Limfjordens vandløb producerer over 500.000 havørreder hver eneste år – men potentialet er meget større, faktisk dobbelt så stort! Limfjordens vidtstrakte ålegræsområder er vigtige gydepladser for hornfisk, som i tusindtallige stimer invaderer næsten hele fjorden i maj og juni.

Farsøs del af Limfjorden
Vores del af Limfjorden strækker sig fra Rønbjerg til Hvalpsund og her er der rig mulighed for gode fiskeoplevelser hvad enten det er ved fjorden, åen eller et besøg ved en af de mange fiskesøer - se mere om fiskesøerne her: Gunderup Fiskesø og Fiskegaarden Hvalpsund

Havørred Limfjorden
Se mere på https://havorredlimfjorden.dk/

 

Adresse

9640 Farsø

Opdateret af:
VisitVesthimmerland