Elling Kirke

Foto: Turisthus Nord
Attraktioner
Kirker
Elling kirke blev opført i første halvdel af 1200-tallet og knejser på en moræneknude tæt ved Elling Å.
Adresse

Tuenvej 23

9900 Frederikshavn

Kontakt

Telefon:98480593

Kirken er bygget af munkesten og hører således til den forholdsvis lille gruppe af vendsysselske teglstenskirker. Den er hvidkalket og har rødt tegltag.
De vendsysselske teglstenskirker har alle murudsmykning i form af lisener og rundbuer.
Skibets nordside har i stedet for de sædvanlige rundbuer en ejendommelig savtakket frise.

Der løbende tilføjet og renoveret i kirken, blandt andet er der tilføjet et sydkapel til skibet og et massivt tårn med de karakteristiske kamtakkede gavle. Selve kirkerummet har tidligere haft en del kalkmalerier, men disse er nu forsvundne eller kalket over.  

Af interessant inventar kan bl.a nævnes altertavlen i renaissancestil med en baldakin, der bæres af to søjler.
Altertavlen kan dateres til 1635, men maleriet i altertavlen er fra 1969 og er udført af Oscar Nicolaisen. Det tidligere altermaleri fra omkring 1900 kan nu ses på tårnrummets nordvæg.

Kirkeskibet er en model af orlogsskibet "Printz Christian" fra 1757, og hører således til blandt de ældste skibsmodeller i danske kirker. Skibet er skænket af et lokalt ægtepar.

På kirkegården der omgiver kirken, kan man se flere gamle familiegravsteder, der går langt tilbage i tiden. Mange af gravminderne er også interessante fra en kunst- og kulturhistorisk synsvinkel, og flere er da også fredet eller registreret som bevaringsværdige.  

Adresse

Tuenvej 23

9900 Frederikshavn

Facilities

Bykirke

Sidst opdateret af
Turisthus Nord