Overnatningstal: Oktober 2017 | VisitNordjylland

Overnatningstal: Oktober 2017

Oktober måneds overnatningstal fra Danmarks Statistik viser en lille fremgang for nordjysk turisme på 1,2%. (ekskl. feriehusovernatninger)

Oktober 2017 bød på fremgang for både de nordjyske hoteller (4,0%), feriecentre (0,2%) og campingpladser (3,0%.) Til gengæld var der tilbagegang for de nordjyske vandrerhjem (-20,7%), hvilket resulterede i en samlet fremgang på 1,2% i forhold til samme måned sidste år. Overnatningerne i lystbådehavnene opgøres kun i perioden maj til og med september, hvorfor de ikke er med i denne måneds statistik.

Igen er det hotellerne, som trækker væksten med en stigning på 4.365 overnatninger, men også campingpladserne oplevede vækst med 1.162 flere overnatninger. Til gengæld var der tilbagegang for vandrerhjemmene med -20,7%, svarende til 2.431 overnatninger. En af forklaringen på nedgangen i vandrerhjemsovernatninger, er vandrerhjems statusskift fra vandrerhjem til hotel, hvilket også bidrager til stigningen for de nordjyske hoteller.

Oktober måneds beskedne fremgang er et resultat af vækst på primært det danske marked, men også det tyske og hollandske marked. Til gengæld var der overordnet tilbagegang på det norske (-4,2%), svenske (-1,2%) og engelske marked (-10,3%).

Se statistikken her

Kommunerne:

Den største fremgang finder vi Thisted Kommune, som vækster med 13,7% svarende til 2.145 overnatninger. Fremgangen skyldes vækst på tre områder: på feriecentre med 11,3%, på camping med 21,3% og på hoteller med 5,5%.

Endvidere havde Vesthimmerland, Rebild, Jammerbugt, Frederikshavn, Brønderslev og Aalborg også fremgang, mens der var tilbagegang for Morsø, Hjørring, Læsø og Mariagerfjord.

År til dato:

Med oktober måneds overnatninger har Nordjylland samlet set 0,7% færre overnatninger i årets første 10 måneder sammenlignet med samme periode i 2016. Det svarer til ca. 30.000 færre overnatninger i år.

Se statistikken her

Del denne side