Palmestrand i Danmark
Hvis badeferien skal være eksotisk-inspireret, så overvej Frederikshavn. Her finder du nemlig Danmarks eneste palmestrand. Hver sommer plantes 100 palmer fra Kina og De Kanariske Øer langs stranden. Derudover har stranden også faste livreddere samt beachvolley- og strandfodboldbaner.
I Øster Hurup finder du en dejlig og børnevenlig strand, da der ofte er roligt vand. Her er gode parkeringsmuligheder og toiletter.
Sæby byder også på en lidt anderledes strandoplevelse, her kan du nemlig gå langs den to kilometer lange strandpromenade. Her er også rig mulighed for at udforske, hvad havet skyller op. Du kan bl.a. finde rødkonkylier, knivmuslinger, tårnsnegle, og når sydøstenvinden har lagt sig er det også muligt at finde rav.
I badebyerne langs østkysten kan det være muligt at leje kajakker eller SUP boards. En god mulighed for hele familien til at se på stranden og byerne fra vandet og samtidig få lidt god motion.