Hvorfor holder vi Sankt Hans?
Sankt Hans er en sammensmeltning af mange traditioner. Jesus' fætter, Johannes Døberen, havde efter sigende fødselsdag den 24. juni, og da vi i Danmark fejrer helligdage aften før, fejrer vi så at sige Johannes' fødselsdag på Sankt Hans. Det er også Johannes' navn, som er blevet forkortet til Sankt Hans. Derudover fejres Sankt Hans på midsommeraften, hvilket er den korteste nat på hele året. Folkehistorier fortæller, at denne aften vakte særlige kræfter til live, der blandt andet blev udnyttet til lægekunsten på denne aften.
I sin tid var bålene som tændes på Sankt Hans Aften brugt som vågeblus, der skulle varsle at dagene blev kortere samt holde onde kræfter væk. En af de onde kræfter, som efter sigende kunne findes på den magiske nat, var hekse. Derfor brændte man mænd og kvinder på bålet frem til 1693, hvis man mistænkte at de var troldfolk. Det var dog først i 1900-tallet, at traditionen med at lave en heks til bålet opstod.