Aabybro Mejeri

Aabybro Mejeri

Foto: Aabybro Mejeri

Det prisvindende Aabybro Mejeri er et af Danmarks ældste mejerier med sin grundlæggelse i 1888.

Historie

Aabybro Mejeri startede ud som et andelsmejeri, hvori syv omkringliggende gårde i Vendsyssel gik sammen og grundlagde mejeriet i 1888. Mejeriet blev etableret ned til Ryå, så vandet kunne anvendes til at køle mælken ned. Dengang bestod produktionen primært af mælk, ost og smør til lokalområdet og eksport. I dag er Aabybro Mejeri privatejet af familien Lindhardt, og mejeriet har været i familien siden 1968.

 

I 1990 udvidede familien Lindhardt sortimentet, og valgte derfor at starte med at producere flødeis. Flødeisen blev opkaldt RYÅ IS, som en hyldest til åen hvor ved mejeriet har lagt siden tidernes morgen.

Kvalitetsis lavet på lokale råvarer

RYÅ is er fremstillet af frisk dansk fløde og roesukker. Råvarerne består blandt andet af ægte smagfuld bourbon vanilje fra Madagaskar, håndplukkede jordbær, belgisk 56 % chokolade, og mejeriets egen nougat.

Alt flødeisen bliver lavet på håndværksmæssige traditioner, hvilket gør fremstillingen af RYÅ is til en langsommelig process. Aabybro Mejeri tager del i alle faser i fremstillingsprocessen - lige fra fløde til fryser.

Aabybro Mejeri har skabt Energitæt is, som er et nydelsesmiddel specielt udviklet til personer, der kan have mistet lysten til mad eller ikke kan spise nok grundet sygdom. Energitæt is findes i flere forskellige varianter hvor alle har til formål at hjælpe med næringsbehovet.

Pige sidder på hoppeko og spiser en is
Mand laver is på Aabybro Mejeri

Prisvindende produkter udviklet af erfarne fagfolk

Aabybro Mejeris produkter er udviklet i samarbejde med erfarne mejerister, lokalbefolkningen og diætister. Alle produkterne er derfor lavet af højeste kvalitet. Dette afspejler sig også i de mange gastronomiske priser, som Aabybro Mejeri har vundet. Mejeriets produkter kan købes i mejeributikken, på webshopppen og i lokale supermarkeder.