VisitNordjylland
Rebild Bakker

Rebild Bakker

I Rebild Bakker vil du opleve mere end blot store og flotte naturoplevelser. Du kan tage på skønne vandreture, få testet dine evner på en MTB og bestige områdets højeste punkt. Hele året rundt kan du også opleve, den lokale natur udvikle sig f.eks. i sensommeren, hvor lyngen blomstre.

Et storslået naturlandskab i Rebild Bakker

I Rebild Bakker møder du en storslået og smuk natur. Her er de lokale vandreruter en oplevelse hele året rundt, og du kan kan opleve naturens skiftende sæsoner på tæt hold. Er du naturelsker, er Rebild Bakker det perfekte område at besøge, da området byder på kilder, åer og flotte udsigtspunkter på toppen af bakkerne, der vil tage pusten fra dig.

Dreng løber i Rebild Bakker
Rebild Bakker

Oplevelser i Rebild Bakker

Rebild Bakker byder på fantastiske naturoplevelser hele året rundt, da de lyngklædte bakkers farve ændre sig i takt med sæsonerne og temperaturene. I foråret vil du se et lysegrønt landskab, mens alt springer ud og i sensommeren, vil du opleve det betagende lilla skær af lyng, der dækker de mange bakker. I efteråret er de lilla farver skiftet ud med de smukke røde, brune og gule farver, og om vinteren ligger naturen i dvale under de store dynger af sne. På en tur rundt i bakkerne vil du opleve den lokale Ravnkilde og Kovads bæk, åer, høje stigninger og smukke udsigter fra bakkernes toppe. Sønderkol er et af områdets højeste punkter, der rejser sig 102 meter over havets overflade. For turen mod de lokale tinders top, bliver du rigt belønnet. På toppen bliver du mødt af en fantastisk udsigt over Lindenborg Ådal, de unikke bakkeformationer, de lokale stier, og fårene der græsser. Fårene bruges som naturlig pleje af naturområderne til afgræsning af vækster. Uden fårenes arbejde vil naturen og bakkerne hurtigt vokse til i træer og græs.

Vær aktiv i Rebild

Rebild Bakkers smukke og kuperede hedelandskab har nogle fantastiske vandreruter, blandt andre Rebild Bakker ruten, som er en certificeret vandrerute. Følger du Rebild Bakker ruten, får du det bedste af det bedste i det lokale område. Du vil opleve de lokale kilder, bakker, troldeskoven, flotte udsigter og meget mere. Rebild kan selvfølgelig også bruges til mindre slendreture i skønne naturrige omgivelser, hvis det er det, du ønsker. 

Er du mere til mountainbike med fart over feltet, så finder du de bedste MTB-ruter i Rold Skov. Her er plads til nybegynderen og de mest øvede ryttere på den fantastiske Rold Skov mountainbikerute på hele 32 km og omkring 600 højdemeter. På ruten kører du gennem den smukke skov, som veksler mellem grusvej og små skovstier, der snor sig gennem landskabet. Denne rute er den primære rute i området på ca. 17 km. Den kan dog udvides med de anlagte afstikkerspor, hvilket får turen op på de ca. 32 km.

Rebildfesten

Danskere og dansk-amerikanere fejrer hvert år USA's uafhængighedsdag ved verdens største og eneste 4. juli arrangement uden for USA. Rebildselskabet der står for arrangementer er den første dansk-amerikanske venskabsforening og har i dag bestået i mere end 100 år. Emigranter købte i 1910, 140 tønder land i Rebild Bakker, som skulle danne ramme for Rebildfesten. Pengene til købet af hedeområdet i Rebild Bakker kom fra donationer fra dansk-amerikanere, og tanken var at forære det nykøbte areal til den danske stat som nationalpark. Til gengæld ville foreningen have tilladelse til at benytte arealet til at afholde fester på den amerikanske uafhængighedsdag den 4. juli. Den første Rebildfest fandt sted 5. august 1912.
Mange berømtheder har været gæst til Rebildfesten. Foruden konger og dronninger, Jeppe Aakjær, Thorvald Stauning, Johannes V. Jensen, Walt Disney, Richard Nixon, Victor Borge og mange flere. Festerne nyder stor opbakning i lokalområdet og har gennem alle årene været velbesøgt med helt op til 50.000 gæster i 1948.

Sommerferie i Nordjylland
Løkken strand med børn i vandkanten
Aktiv ferie i naturen
North Shore Surf Løkken familie
Vandreture i Nordjylland
Par ude at vandre på Mors
Naturområder
Udsigt over Bulbjerg