Historien bag rav
Måske er rav verdens ældste ædelsten. Vi ved, at allerede i den ældste stenalder værdsatte vore forfædre i Norden ravet og brugte det i byttehandler, når de handlede med folk fra Italien og Grækenland. I kejsertidens Rom var rav i den grad på mode og blev ikke blot brugt til smykker, men også til krus og andre praktiske formål. Romerne vidste også, at når rav blev antændt, udsendte det en aromatisk duft og kunne derfor anvendes som røgelse.
Rav var sjældent, og at eje rav var derfor et udtryk for rigdom. Det blev brugt til smykker, kunsthåndværk og til brugsgenstande. Mesterværket over alle mesterværker var ravkammeret i Skt. Petersborg. Det var i virkeligheden den prøjsiske konge Friedrich I, som var fascineret af ravet og ville indrette sit arbejdsværelse i Berlin som et kæmpemæssigt ravkammer. Det tog Europas dygtigste håndværkere 8 år at forme og arrangere de næsten 100.000 stykker rav i storslåede mosaik-paneler. Men Ruslands Zar var så begejstret for det særprægede kunstværk, at det lykkedes ham at få panelerne foræret som gave. De blev installeret i Vinterpaladset og siden i et andet af zarens paladser ved Skt. Petersborg – men i 1944 blev ”ravsalen” beslaglagt af nazisterne, og derefter forsvandt det på mystisk vis og er aldrig siden dukket op igen.
