Mand på cykel

MTB i Sæbygaard Skov i Sæby

Foto: VisitNordjylland

Ruten i Sæby er fra 2015, og den rummer udfordringer for både begyndere og øvede MTB-ryttere. Hovedsporet er markeret med hvide pile, og dette kan benyttes af de fleste, mens der via røde pile ledes til en mere krævende ruter, som er for de øvede.

Den 5,1 km. lange rute har en højdemeter på ca. 75 m., og visse steder kan du køre gennem tunneler og over træbroer. Der køres mod uret.
Ruten starter på P-pladsen ved Skovlyst.

Andre faciliteter

Den hyggelige ferieby, Sæby, har masser af aktiviteter for alle. Du kan også køre lidt længere nordpå til Frederikshavn, som ofte arrangerer større begivenheder og har en unik palmestrand.

Sæby

Sæby er indbegrebet af dansk købstadsidyl og attraktiv ferieby med direkte adgang til den brede børnevenlige strand på østkysten. Her kan du opleve et gammelt købstadsmiljø med ældre, velholdte huse, gågade, torve, brostensbelagte gader og vandmøllen ved Sæby.

Frederikshavn

Frederikshavn er en handelsby med sjæl, der årligt besøges af ca. fem millioner mennesker. Byens lys stråler dig i møde, når du ankommer med færge eller ad motorvejen ind til Frederikshavn, og der er altid masser at opleve.

Palmestranden

I 2004 kom de første palmer på stranden i Frederikshavn, og lige siden tilføjes der hvert år nye palmer og andre gode tiltag på stranden, der er kendt i hele Danmark og Skandinavien.

For hele familien

Den lille hyggelige købstad, Sæby, byder på børnevenlige strande og Minibyen Sæby, hvor børnene kan se den smukke by i lillebitte version, mens frivillige arbejder i værkstedet.

Sæby

Sæby er indbegrebet af dansk købstadsidyl og attraktiv ferieby med direkte adgang til den brede børnevenlige strand på østkysten. Her kan du opleve et gammelt købstadsmiljø med ældre, velholdte huse, gågade, torve, brostensbelagte gader og vandmøllen ved Sæby.

Minibyen Sæby

Sæbys borgere er stolte af byens smukke gamle huse, det kan du se i Minibyen Sæby.

For de voksne

Oplev byens idyl og gå ned ad den hyggelige gågade med de gamle huse, inden du besøger enlokal kunsthåndværker. Her er både en ravsliber og en glaspuster. Turen kan ende på havnen, hvor I smutter på en fiskerestaurant til frokost. Desuden er der både museum, slot og golfbane i nærheden.

Kystmuseet - Sæby

Sæby Museum er indrettet i en stemningsfuld bindingsværksgård i hjertet af det gamle Sæby.

Voergaard Slot - Flauenskjold

Voergaard Slot er Vendsyssels betydeligste slot og en af Danmarks smukkeste renæssancebygninger. Lige som Sæbygård Slot og mange andre herregårde i landsdelen hørte Voergaard under Børglum Kloster frem til reformationen. Slottet er i dag en selvejende institution og indrettet som museum. ...