Rold Skov
I de grønne omgivelser i Rold Skov er der plads til både afslappende og aktive oplevelser samt skønne smags- og kulturoplevelser. Tag familien med på tur i den smukke nordjyske natur.
I Rold Skov ved Skørping finder du en mountainbikerute på 32 km og en højdemeter på omkring 600 meter. Ruten er markeret med blå prikker på træerne, mountainbike piktogrammer på røde pæle, og ruten skal køres med uret rundt.
Her kan du køre gennem den smukke skov på ruten, som veksler mellem grusvej og små skovstier, der snor sig gennem Rold Skov. På vejen passerer du også Store Økssø, Ravnkilde, Gravlev Ådal og Stendalen, og de smukke omgivelser er nok også grunden til, at Rold Skov er kåret som Danmarks andenbedsteMTB-rute af vorespuls.dk. Desuden findes også en børnerute, så hele familien kan være med.
Store Økssø er beliggende midt i Rold Skov - Danmarks største skov. 4,5 km inde i skoven ligger det velplacerede badested, som byder på herlige naturoplevelse, uanset om du er til badning eller ej. Vandet kan for nogen virke uindbydende med sin brune farve - det er dog ganske ufarligt, da ...
Ravnkilde ligger i den østlige kant af Gravlevdalen, nord-nordvest for Rebild Bakker. Kilden er let tilgængelig. Man går ind til den fra p-pladsen ved Lars Kjærs hus. Ravnkilde ligger ualmindeligt smukt, omgivet af skov på tre sider. I henhold til fredningen er det forbudt at vade i kilde...
Har du ikke din egen cykel eller foretrækker du at have en guide med på turen, kan du kontakte Rebild MTB-guider eller Comwell Rebild Bakker. I et afgrænset område i Rold Skov er det tilladt at cykle overalt i skovbunden. Det giver mulighed for cykelorientering på MTB, hvor der kan køres efter kort eller GPS. På kortet kan du se alle mountainbikeruterne i Rold Skov.
Tag børnene med på børne-mountainbikeruten eller leg med hinanden på Røverknolden, som er kåret til Nordens bedste naturlegeplads. I kan også prøve at komme på en rigtig skattejagt (geocaching) i den smukke natur eller leje kanoer ved Lindeborg Å.
Rebildog Rold Skov er perfekt til et aktivt ophold, hvor du kan gå, løbe eller cykle gennem det skønne område. Prøv måske at fange en fisk i Lille Blåkilde eller nyd frokosten i Tophuset. Om aftenen kan du sidde foran pejsen på Rold Storkro, som også har sauna og pool. Skal du have det hele i én samlet pakke, er Comwell Rebild Bakker et klart must, hvor du kan kombinere aktiv ferie såsom holdtræning, løb, cykling og svømning med wellness-muligheder som pool, sauna og dampbad. Her kan du også få vasket cyklen i det underdørs cykelvaskeri.