Gå til indhold
Legind Bjerge MTB

Mountainbike i Nordjylland

Foto: VisitNordjylland

Nordjylland byder på en lang række muligheder og udfordringer, hvis du vil afprøve dig selv i den nordjyske natur på mountainbike. Oplev adrenalinet suse igennem kroppen midt i den smukke, nordjyske natur.

Rundt om i de danske statsskove finder du en masse forskellige MTB-ruter. Mange af dem er anlagt som selvstændige MTB-spor og tit som singletracks. Her kan du køre mountainbike uden for de skovstier og skovveje, hvor de øvrige skovgæster færdes. Udover de afmærkede mountainbikeruter byder Nordjylland på en række mountainbike-muligheder i skove og på stier.

Det er generelt tilladt at cykle på alle stier og veje i de danske skove, der er menneskeskabte, og som fremtræder egnede til cykling med en almindelig cykel (i private skove dog kun fra klokken seks om morgenen til solnedgang). Du må ikke cykle, hverken på en almindelig cykel eller på MTB, i skovbunden, på dyreveksler, i klitter eller på stendiger og lignende. Du må altså ikke lave dine egne MTB-spor i skoven. Husk selvfølgelig at vise hensyn til andre skovgæster, når du kører i skoven.

MTB ruter i Nordjylland

Liste
Kort

MTB i Rold Skov i Rebild

I Rold Skov ved Skørping finder du en fantastisk mountainbikerute på hele 32 km. og højdemeter på omkring 600 meter. Ruten er markeret med blå prikker på træerne, mountainbike piktogrammer på røde pæle, og ruten skal køres med uret rundt. Hvad venter du på?

Læs mere

MTB i Blokhus Klitplantage og Blokhus Gateway

I skønne Blokhus Plantage, finder du Blokhus Gateway, som er et sandt paradis for naturelskere. 

Læs mere
MTB cyklist i sommervejr
Foto: Nordvestkysten

MTB i Dronninglund Naturpark

Dronninglund Naturpark er der etableret en ensrettet MTB-bane, der med en længde på 2,2 km, som kan køres af de fleste.

Læs mere

MTB i Hammer Bakker i Vodskov

I Hammer Bakker er der en skøn MTB-rute, som går gennem både skov og marker, hede og overdrev. Ruten er 13 km. lang og består af to sløjfer, hvor den vestlige sløjfe er svær, men kort, mens den østlige sløjfe er lang, men nemmere. De to sløjfer falder sammen ca. 1 km fra startpunktet.

Læs mere

MTB i Hvorup Hedelund Plantage nær Aalborg kaserne

Nær Aalborg kaserne i Nørresundby kan du komme på et MTB-spor, som er ret fladt, men dog giver mulighed for tekniske udfordringer og hurtige ture. Ruten er markeret med blå pæle og er ca. 10 km. Der må ikke køres fra solnedgang til solopgang og brug af lygter er forbudt.

Læs mere
Par på Mountain Bike  tur
Foto: Mette Johnsen

MTB i Katsig Bakker i Sindal

I Katsig Bakker finder du en udfordrende rute med mange stejle op- og nedkørsler, og netop derfor er ruten mest beregnet for den øvede MTB-rytter. Sporet, som blev indviet i 2011, er 3,4 km langt, har en højdemeter på 144 og der køres mod uret.

Læs mere

MTB i Kongshøj skov nær Aalborg

Nær Aalborg mod syd ligger Kongshøj Skov mindre end 20 min på cykel fra byen. Her finder du en MTB-rute på ca. 7,5 km, som fører dig gennem et skovområde med en dejlig udsigt. Her kan begynder-ryttere roligt folde sig ud, men sættes farten op, kan erfarne ryttere også opleve udfordringer

Læs mere
Tre på mountainbike cykeltur
Foto: Nordvestkysten

MTB i Legind Bjerge

I skønne Legind Bjerge ved Jesperhus Feriepark og Nykøbing Mors er der 4 ruter på i alt 43 km. Ruterne har forskellige sværhedsgrader lige fra den meget lette på 6 km. til den svære og krævende på 15 km. med 310 højdemeter. 

Læs mere
MTB i skoven
Foto: Mette Johnsen

MTB i Lundby Bakker i Gistrup

I Lundby Bakker nær Gistrup finder du en MTB-rute på 7,8 km., som går gennem kuperet terræn og har mange udfordrende op- og nedkørsler. Her kan selv den øvede MTB-rytter finde udfordringer på skilte med sort markering, mens den let-øvede kan bruge ruten med grøn markering.

Læs mere

MTB ved Poulstrup Sø og Dall Hede nær Aalborg

Denne MTB-rute er 5,7 km. og fører dig gennem skov, overdrev og kridtgrav rundt om søen. Her er gode udfordringer for den øvede MTB'er med mange stejle op- og nedkørsler, dog kan man visse steder følge den grønne, lettere rute i stedet for de sværere sorte og røde stier.

Læs mere

MTB i Skagen Klitplantage

I Skagen kan du komme på en 13,6 km lang mountainbikerute med en højdemeter på ca. 44 m. Ruten er markeret på røde pæle, hvide pletter på træerne og køres med uret. Underlaget veksler mellem grusvej, sandet undergrund og stabilt underlag og byder ellers på en flot oplevelse af naturen.

Læs mere

MTB i Svinkløv Klitplantage i Slettestrand

Ruten i Slettestrand er en af de mest populære ruter i Nordjylland, og er fx kåret som Danmarks bedste MTB-rute af vorespuls.dk

Læs mere

MTB i Sæbygaard Skov i Sæby

Ruten i Sæby er fra 2015, og den rummer udfordringer for både begyndere og øvede MTB-ryttere. Hovedsporet er markeret med hvide pile, og dette kan benyttes af de fleste, mens der via røde pile ledes til en mere krævende ruter, som er for de øvede.

Læs mere

MTB i Sønder Herreds Plantage

Syd for Sønder Herreds Plantage, finder du Sindbjerg MTB-bane, hvor du kan udfordre dig selv på mountainbike.

Læs mere

MTB i Uhrehøje Plantage i Farsø

Er du til tempo og udfordringer, er der et spændende mountainbikespor, der går gennem et flot og varieret terræn og veksler mellem grusveje, skovstier og masser af singletrack.

Læs mere

MTB i Tornby Klitplantage nær Hirtshals

Ruten i Tornby Klitplantage går gennem et skønt område, hvor du passerer søer, klitter og høje træer på den 14 km lange strækning. Ruten har en højdemeter på 180 og går konstant op og ned. Den er udfordrende og underholdende, og så kan du skimte Skagerrak.

Læs mere

MTB i Tvorup Klitplantage i Thisted

I Tvorup Klitplantage ved Thisted er der to ruter. Den korte på 6 km. er, bortset fra nogle få strækninger, forholdsvis let, mens den lange på 10 km. er mere krævende og byder på flere terrænmæssige udfordringer.

Læs mere

MTB i Bagterp Plantage i Hjørring

I Bagterp Plantage finder du en sjov MTB-rute med mange sving og op- og nedkørsler. Sporet er på ca. 4,3 km. og har en højdemeter på 47, som fører dig gennem forskellige typer af skov. Sporet køres med uret. 

Læs mere
Mountain biker i naturen
Foto: VisitNordjylland

MTB i Vilsbøl Klitplantage i Thy

I august 2008 blev en udfordrende mountainbikerute i Vilsbøl klitplantage i Thy indviet af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, der sammen med Miljøminister Troels Lund Poulsen også prøvekørte ruten. 

Læs mere
Mountainbike i Tversted Klitplantage
Foto: Hirtshals Turistbureau/Feriehusudlejning

Mountainbike i Tversted Klitplantage

Grib din mountainbike og udforsk Tversted Klitplantages mange smukke ruter.

Læs mere
Mountainbike i Tornby Klitplantage
Foto: Hirtshals Turistbureau/Feriehusudlejning

Mountainbike i Tornby Klitplantage

Grib din mountainbike og nyd smukke Tornby Klitplantage på en udfordrende tur.

Læs mere

Husk MTB reglerne

Udover de mærkede mountainbikeruter byder Nordjylland på en række mountainbike-muligheder i skove og på stier:

  1. Det er tilladt at cykle på stier og veje i de danske skove.
  2. Sørg for ikke at ødelægge skoven, naturen og evt. fortidsminder.
  3. Du må normalvis ikke cykle i skovbunden og ned af skrænter eller på stendiger.
  4. Husk at vise hensyn til andre af skovens gæster, når du ræser rundt på stierne.

Oplevelser i Nordjylland

North Shore Surf Løkken familie
Aktiv ferie i naturen
Familie i river rafting i fårup
De 10 mest besøgte attraktioner i Nordjylland
Aalborg Zoo Abe
Oplevelser
Hirtshals fyr
Seværdigheder

Del dine øjeblikke:

VisitNordjylland © 2022
Danish