Der er oplevelser for alle sanserne på Voergaard
Oplev riddere, gøglere, musikanter, handlende og mange andre skønne folk. Duften af bål, pandekager, mad over ild og krydderurter. Lyden af sværd, der klinger i kamp, glade musikanter, smukke sange og spændende foredrag. Se kampshow, tryllekunstner, smukke møer og farverige boder. Smag pandekager, middelaldermad, en god kop øl og et glas mjød.
Prøv middelalderlegepladsen, børnehjørnet, skyd med armbrøst, bue og pil, sejl med Voldgravsfærgen, klæd en ridder på og mange, mange andre ting. Mærk stemningen, slap af og nyd livet.