Læsø Jomfru hummer anretning

Kvalitetsråvarer fra Læsø

Foto: VisitNordjylland

Læsø har fremragende, delikate og superfriske råvarer

Dette er råvarer som kantareller, jomfruhummer, rødspætter, pighvar, havtaske, krabber, lam, gallowaykød, hjemmelavede specialpølser og svinekød fra fritgående grise med krølle på halen, kartofler, frilandssalat, nye rødbeder, lyng- eller hindebægerhonning, gamle jordbær- og hindbærsorter, krydderurter, grøntsager og æg, der er lagt den samme dag med æggeblommer så gule som solen.

Til sommer afholdes Læsø Jomfruhummerfestival i Østerby Havn. Her kan du som besøgende opleve landskendte mesterkokke dyste om at lave de bedste og mest fantasifulde anretninger med Læsøs råvarer. Jomfruhummeren er selvfølgelig festivalens ubestridte midtpunkt, men øens andre pragtfulde råvarer kommer også til deres ret.

Lynglam

Læsø-lynglam er en eksklusiv delikatesse, som du kun kan opleve på Læsø. Lammene kan nydes på nogle af øens restauranter. Det specielle ved Læsø-lam og øens andre kreaturer er, at de går frit på heden, hvor de passer sig selv og spiser vegetationen – lyng, porse m.m.

Læsøs planter har et naturligt højt saltindhold, og lammene minder således om de delikate franske pré salé-lam, som netop fodres med saltholdigt foder.

Læsøs kreaturer bevæger sig langt mere end almindelige husdyr, da de jo skal arbejde for føden. Det betyder, at de har en helt anden struktur i kødet, end du kender det fra almindelige lam.

Læs mere

Honning

Læsø er det eneste sted i Danmark, hvor man finder den oprindelige brune bi. Disse bier er specielt velegnede til lyngarealer, fordi de kan arbejde meget senere på sæsonen end de varmeafhængige gule bier. Og da lyngens nektar kommer sent på sæsonen, er det kun bier, som kan arbejde under kølige forhold, der får fuldt udbytte af den.

Da Læsø består af henved 75 % uopdyrkede naturområder, har de brune bier ideelle forhold. Læsøs vegetation er desuden naturlig, og der er meget lidt forurening fra biler m.m. Den rene natur giver en helt speciel ren honning. Honningen fra de brune bier produceres i små mængder og kan kun købes på Læsø.

Læs mere

Kveller

Ingen danske træer kan tåle at vokse i saltvand. Såkaldte saltplanter kan dog overleve i salt jord. Kveller - også kaldet salturt - klarer de mest salte miljøer i Danmark. Kveller opsamler salt i specielle celler i stænglerne, og når saltkoncentrationen er højere i planten end i jordvandet siver vandet op af sig selv.

Prøv at spise kvelleren, som anses for en fin grøntsag og forhandles bl.a. i Frankrig og hos danske fiskehandlere. På Læsø vokser planten på de yderste strandenge. Du kan f.eks. bruge den som en kombination af agurk og salt på brødet, eller snittet i en lækker salat.

Læs mere

Velhængt skinke

Slagter Juul har grise gående på herligt mudrede marker, til de vejer næsten det dobbelte af normale slagtegrise. Kødet får lov at hænge 7-10 dage, og smagen er helt og aldeles vidunderlig. Du kan opleve grisene vinke til dig med ørerne, når du cykler forbi. Af dette gode kød laves herlige skinker, ikke mindst årgangsskinken, der med rette har vundet flere gastronomiske priser. Her satses på gastronomisk oplevelsesøkonomi.

Der er også et enormt udvalg af pølser lavet af både okse, lam og gris og selvfølgelig den berømte ”kratudpølse”, hvor saltet spæk stoppes i pølser sammen med kød og til tider også fisk, hvorefter den røges. Mange af Juuls gode pølser og røgvarer kan smages, før man køber.

Læs mere

Det er dette vand, som Læsøs saltsydere benytter til at fremstille det smukke krystalsalt, som Læsø er kendt for. Saltsyderne opvarmer vandet til 80 grader i store pander, så saltet krystalliseres i vandoverfladen. Saltet skovles op til afdrypning i spidskurve, hvorefter det tørres, før det kommer i de karakteristiske Læsø Sydesalt-poser.

Der er blevet produceret salt på Læsø siden 1100-tallet – dog med en pause på 400 år. I 1600-tallet løb saltsyderne nemlig tør for brænde, Læsøs salt blev glemt, og først da arkæologer for 15 år siden fik færten af det, der har været Danmarks første egentlige industriproduktion, fik lokale ildsjæle saltproduktionen i gang igen.