VisitNordjylland
Kunsten Aalborg

Kunsten

I Nordjylland findes et kunstmuseum, som byder på oplevelser for både store og små. I Nordjyllands største kunstmuseum Kunsten Museum of Modern Art er der plads til fordybelse.

Den verdenskendte museumsbygning består af en udstillingssal, undervisningslokaler, café, butik, skulpturpark med en kæmpe terrasse og er fantastisk både ude og inde med masser af smuk marmor.

Den gode smag udstilling af Vilhelm Lundstrøm på Kunsten Aalborg

Tilbage i tiden

Den oprindelige bygning fra 1972 er et kunstværk i sit selv, der kan tilpasses til udstillingerne, da bygningen er baseret på et mobilt skillevægssystem. Bygningen er tegnet af den verdensberømte arkitekt Alvar Aalto i samarbejde med Jean-Jacques Baruël og Elissa Aalto. Kunsten har for nylig gennemgået omfattende restaurering.

Veninder på Kunsten Aalborg

Udforsk Kunsten i Aalborg

Bag de smukke rammer gemmer Kunsten en helt enestående kunstsamling af både danske og internationale kunstnere, og hvert år kan du opleve nye værker fra alverdens kunstnere, som får en plads i de skiftende udstillinger. Derudover er der selvfølgelig den permanente kunstudstilling, som rummer flere tusinde værker, som kan gennemleves i den store labyrint, som Kunsten er. På Kunsten er der også mulighed for at booke guidede ture eller downloade app’en, hvor du kan få mere information omkring værkerne og høre lydklip fra kunstnere, inspektører og kuratorer. Når du har indsamlet inspiration fra de smukke udstillinger, så kan du lægge vejen forbi Butik Kunsten, hvor du kan fuldende din oplevelse med selvforkælelse og få et glimt af udstillingerne med hjem.

Summer lounge hos Kunsten Aalborg

Smag på Kunsten

Efter at have absorberet de mange sanseindtryk, som både kommer til udtryk i kunstværksteder, rundvisninger og kunstværkerne, kan du besøge Kunstens Café Aalto. Her får du nogle af sæsonens bedste råvarer, som bliver kreeret af Tina Jakobsen, som tidligere har tryllet med råvarerne til den norske kongefamilie og på Michelin-restauranten Frederikshøj.

Kort

Åbn i Google Maps
Adresse

Kong Christians Alle

9000 Aalborg

Koordinater

Længdegrad : 9.905828

Breddegrad : 57.042494

Top 10 arkitektur i Nordjylland
Utzon Centeret
Skagens Museum
Skagens Museum Plesnersalene
Det historiske Nordjylland
Bunker på Løkken Strand
Seværdigheder
Lodbjerg Fyr i Nationalpark Thy ved solnedgang