site logo
Keramik i Tversted
Tversted

Keramik i Nordjylland

Derfor kan man smide alle de fordomme, man måtte have om keramik, ud. Den 70’er-ånd, der længe har hvilet over keramikken, er blevet afløst af et meget mere moderne og trendy billede.

Det er især unika, der er blevet utrolig populært. Blandt andet sjove dyr med et twist af humor som f.eks. kongelige høns, der lægger guldæg. Eller relieffer med eventyrtemaer, der appellerer til legebarnet i os alle. Hvert enkelt værk er helt unik og får ofte en til at trække på smilebåndet.

Keramik fra Toppen af Danmark

Besøg en af de lokale keramikere

I dag er keramik blevet meget mere end de gamle velkendte tekander og krus i blå eller brune farver. Nu er variationen i udbuddet blevet bredere, og man kan få alt fra brugsting til unika-emner i det stilrene til det mere "skæve" udtryk, alt efter smag og behag.

Der er uanede muligheder i leret som materiale. Ud af en klump ler kan man dreje de smukkeste former, f.eks. fade, vaser, relieffer, skåle m.m. At se denne forvandling fra en klump uformelig ler på drejeskiven til en spændstig drejet form, er det rene magi. Det samme gør sig gældende, når man lader fantasien få frit spil og ud af det våde ler former og modellerer de sjoveste figurer.

Keramiker med vase

At give leret liv

Ler er et spændende og kunstnerisk inspirerende materiale, når man laver keramik. Det kan formes i det uendelige: vrides, bankes, strækkes, skæres, modelleres og drejes og derved forvandles til smukke krus, kander, kopper og skåle i mange størrelser, faconer og med mange forskellige udtryk. Efter brændingen fortsætter processen med at skrabe, ridse, vokse, glasere, tilføre lag på lag for at give dybde, stoflighed og bevægelse. Hele tiden nye former, som giver leret liv.

Se alle kunsthåndværkere i Nordjylland