Fang de lokale fiskere på stranden eller i havnene og få en god historie. Husk at købe dagens friske fangst hos den lokale fiskehandler - du får ikke friskere fisk.

Fiskeriet i Nordjylland

Fiskeriet har altid været en vigtig del af livet i Nordjylland og især langs kysterne. De kystnære byer byder på spændende og dynamiske havnemiljøer, hvor du altid kan få en på opleveren. Oplev blandt andet, det traditionelle kystfiskeri på Thorup Strand, hvor fiskerkutterne hver dag trækkes op på stranden efter dagens fangst. Eller tag på Dansk Skaldyrscenter på Mors, hvor du kan følge med i forskningen og lære mere om Limfjordens østers, muslinger og hummere. Hos Limfjordsmuseet kan du lære mere om datidens Limfjordsfiskeri. På Nordsøens Oceanarium kan du komme helt tæt på livet i Nordsøen og se de flotte fisk, vandmænd mm. Har du mod på at stå tideligt op, så har du også mulighed for at opleve en rigtig fiskeauktion i Hastholm, Hirtshals eller Skagen

De nordjyske havnebyer og fiskekuttere er fyldt med kvalitetsfisk og skaldyr, som bliver brugt i de lokale fiskerestauranter, og som du kan købe hos fiskehandlere i hele Nordjylland. 

Friskfanget fisk og skaldyr

Nordjylland er fyldt med vidunderlige og lokale maritime smagsoplevelser, alt fra den lokale fisker og fiskerhandlerne, til de innovative fiskerestauranter og sæsonens madfestivaler om fisk og skaldyr. Vandet omkring Nordjylland byder på store rigdomme og madoplevelser på tværs af regionen. Jomfruhummeren fra Læsø og kattegat, muslinger og østers fra Limfjorden, hummer fra fjordene og vestkysten, og friske fisk fra de nordjyske havne. 

Velbekomme!

Maritime oplevelser i Nordjylland

Lystfiskeri i Nordjylland
Fiskeri i Mariager fjord
Sejlture og maritime oplevelser
Løgstør Havn og Limfjordsmuseet
Udforsk hyggelige feriebyer
Løgstør Havn
Nordsøen Oceanarium
Nordsøen Oceanarium akvarium mor datter