Løkken strand badehus og familie Turismeudvikling Hjørring

Blå og hvide flagstrande i Nordjylland

Foto: Niclas Jessen

I Nordjylland finder du masser af skønne strande, der enten er omfattet af Blå Flag eller Hvide Flag-ordningen, som er din garanti for gode badeoplevelser.

Hvad er Blå Flag? 

Blå Flag er en international miljømærkningsordning, som tildeler Blå Flag til strande, der gør en ekstra indsats for miljøet, sikkerheden og gode faciliteter ved strandene. Ideelt hvis du er på udkig efter en børnevenlig strand med livredder til ungerne eller har brug for en handicapvenlig strand med lettere adgang til vandet. Her må du dog ikke have hunden med eller køre i bil på stranden.

Det hvide flag

Det Hvide Flag - eller Badevandsflaget - er en nordjysk ordning, som er meget lig Blå Flag, hvor du er sikret samme lækre badevand og sikkerhed, men her gerne må have hunde i snor og bilen med. Flaget er hvidt, men har blå stjerner på, som angiver kvaliteten. Tre stjerner er det højeste (ud af tre mulige), og det har samtlige nordjyske badestrande med dette flag fået.

I Nordjylland er ca. 60 strande tildelt enten Blå Flag eller Hvid Flag - et udtryk for, at de nordjyske strande er af meget høj standard. Brug kortet herunder til at finde børnevenlige og handicapvenlige strande med Blå eller Hvid Flag.

Udforsk strande nord for det du kender

Strande ved Vesterhavet

Det siges, at vestkysten har det hele til den perfekte badeferie - gyldent-hvidt sand, bløde bølger og friske vinde.

Strande på Østkysten

Langs Nordjyllands østlige kyst finder du ikke bare idylske badebyer, du kan også være så heldig at finde din helt egen bade-ø. Her er rig mulighed for at holde en børnevenlig badeferie med masser af bad og leg i vandkanten.

Blå og hvide flagstrande

Liste
Kort