De første badebyer
I slutningen af 1800-tallet begyndte man at bygge feriehuse, som dem vi kender i dag, idet lægerne fik den opfattelse, at frisk luft og havbade havde en gavnlig indflydelse på sundheden. Synspunktet var, at mange blev syge af luften i byerne, hvor der ofte var epidemier, der sammen med en generel dårlig hygiejne medførte stor dødelighed. I første omgang var det kunstnerne, der ”opdagede” strandene og det særlige lys, men hurtigt fulgte borgerskabet efter. Man lejede sig i starten ind hos de lokale, men hurtigt opstod ønsket om at have sit eget, og i 1890’erne blev de første rigtige feriehusgrunde udstykket.
I begyndelsen af 1900-tallet var ferie forbeholdt de få, men det ændrede sig langsomt op igennem 1920’eren og 30’erne, og med ferieloven fra 1938 fik alle ret til to ugers ferie med løn. Det skabte ekstra interesse for nye og billige feriehuse, og mange af disse huse blev opført som primitive weekendhytter af de forhåndenværende materialer - eller man opstillede en udtjent jernbanevogn eller sporvogn på sit jordstykke, der gerne måtte ligge i cykelafstand til byen. Men datidens badegæster ville ikke kun have motion, frisk luft, havbade og god mad - de ville også have det sjovt. Swing og jazz gjorde sit indtog blandt badegæsterne, og i dag er der stadig flere badehoteller, som byder på livemusik og kunstudstillinger.
Skagensmalerne
Omgivet af smuk natur og barske vejrforhold, dannede en del unge kunstnerne i 1870´erne en kunstnerkoloni i det simple fiskerleje Skagen. Her fandt de inspiration i hinanden, lyset, naturen og i fiskernes hårde og farlige liv. I 1859 overnattede H. C. Andersen på Skagens eneste hotel, Brøndums Hotel – inspireret af Skagens natur skrev han: ”Er du maler, da følg os herop. Her er motiver for dig. Her er sceneri for digtning. Her i det danske land finder du en natur, der giver dig billede fra Afrikas ørken, fra Pompeis askehøjder og fra fugle omsvævede sandbanker i verdenshavet”.
