Badeferiens historie

Bademoden er skiftet mange gange siden, men stemningen i strandkanten står helt stille. Huden krymper sig stadig i badevandet på præcis samme måde i år, som den gjorde det for hundrede år siden. Bølgernes brusen, det fine hvide sand, klitternes evige foranderlighed er den samme, som da de første byboere tog på den lange rejse fra byerne til badehotellerne for at få fornyet energi og vitalitet.

Kysterne i gamle dage

Kystbefolkningen levede i århundreder overvejende af landbrug, handel, fiskeri, jagt med mere. Fiskeriet og landbruget blev indpasset i en cyklus, hvor man fiskede i de perioder af året, hvor landbruget lå stille. Sejladsforholdene i Jammerbugten krævede et utal af menneskeliv. Baggrunden var de mange skibsforlis, der fandt sted langs kysten, hvor der ofte går en stærk strøm, og hvor den vestlige vind har ført skibene ind på kysten. Selve navnet “Jammerbugten” henviser til de mange, der satte livet til. Læs mere om historien bag  "Jammer".

Redningsstationer

Fra omkring 1852 og frem blev der langs hele kysten etableret redningsstationer. Stationerne var rød-hvide og med splitflag på portene. Redningsstationerne blev bemandet med lokale folk, der havde stor kendskab til havet. Et bjærgelaug stod for bjærgning af skibets last, og det fik de en god betaling for. I gode strandingsår kunne det give mere end fiskeriet. Befolkningen ved Jammerbugten forsøgte ved enhver given lejlighed, sådan lyder i hvert fald rygtet, at skaffe sig del i strandingsgodset, inden det blev fundet af strandfogederne og sat på auktion for at give penge i statskassen. Købstadsprivilegierne betød, at byerne havde monopol på næsten al handel. Kystboerne fik dog i 1686 kgl. brev på, at de havde ret til at lande med skude eller fiskerbåd mellem Klitmøller og Løkken. Begrundelsen var, at de manglede tømmer, hvilket man havde i Norge, og nordmændene manglede korn og landbrugsprodukter, hvilket man havde i Vendsyssel og Thy. 

De første badebyer

I slutningen af 1800-tallet begyndte man at bygge feriehuse, som dem vi kender i dag, idet lægerne fik den opfattelse, at frisk luft og havbade havde en gavnlig indflydelse på sundheden. Synspunktet var, at mange blev syge af luften i byerne, hvor der ofte var epidemier, der sammen med en generel dårlig hygiejne medførte stor dødelighed. I første omgang var det kunstnerne, der ”opdagede” strandene og det særlige lys, men hurtigt fulgte borgerskabet efter. Man lejede sig i starten ind hos de lokale, men hurtigt opstod ønsket om at have sit eget, og i 1890’erne blev de første rigtige feriehusgrunde udstykket.

I begyndelsen af 1900-tallet var ferie forbeholdt de få, men det ændrede sig langsomt op igennem 1920’eren og 30’erne, og med ferieloven fra 1938 fik alle ret til to ugers ferie med løn. Det skabte ekstra interesse for nye og billige feriehuse, og mange af disse huse blev opført som primitive weekendhytter af de forhåndenværende materialer - eller man opstillede en udtjent jernbanevogn eller sporvogn på sit jordstykke, der gerne måtte ligge i cykelafstand til byen. Men datidens badegæster ville ikke kun have motion, frisk luft, havbade og god mad - de ville også have det sjovt. Swing og jazz gjorde sit indtog blandt badegæsterne, og i dag er der stadig flere badehoteller, som byder på livemusik og kunstudstillinger.

Skagensmalerne

Omgivet af smuk natur og barske vejrforhold, dannede en del unge kunstnerne i 1870´erne en kunstnerkoloni i det simple fiskerleje Skagen. Her fandt de inspiration i hinanden, lyset, naturen og i fiskernes hårde og farlige liv. I 1859 overnattede H. C. Andersen på Skagens eneste hotel, Brøndums Hotel – inspireret af Skagens natur skrev han: ”Er du maler, da følg os herop. Her er motiver for dig. Her er sceneri for digtning. Her i det danske land finder du en natur, der giver dig billede fra Afrikas ørken, fra Pompeis askehøjder og fra fugle omsvævede sandbanker i verdenshavet”.

De hvide badehuse i Nordjylland

Det var ikke på mode at være solbrændt, så på stranden kunne man leje særlige kurvestole, hvor man kunne sidde i skygge for solen, mens man snakkede, og der var indrettet særlige badevogne, hvor man klædte sig om før og efter havbadet. I starten blev badevognene trukket ud i vandet, men efterhånden som der kom flere og flere gæster, blev badevognene til badehuse, der stod fast på stranden. Badehusene var en fast del af strandlivet, og badehotellerne langs kysten havde alle deres egne huse til gæsterne. Nogle steder betalte man for at benytte badevognene eller husene, og man kunne også leje en badedragt. Oftest var det en ældre kone eller et ældre ægtepar, der passede badehusene og skyllede badetøjet op efter brug og hang det til tørre til den næste badegæst. Se de hvide badehuse ved Vestkysten.

Badebyerne og badehotellerne i dag

I dag har Nordjyllands badebyer som Skagen, Blokhus, Løkken og Lønstrup udviklet sig til hyggelige helårsbyer, der hver har sin egenart. Oplev det kreative byliv med glaspustere og smykkekunstnere i Lønstrup eller se imponerende papirkunst i Blokhus. Klassiske badehoteller skyder op i badebyerne langs Nordjyllands kyster. Her er kvalitet og velvære en selvfølge, og vandet og naturen er en uundværlig del af oplevelsen.

Et ophold på et af Nordjyllands traditionsrige badehoteller bringer dig tilbage til stemningen, som du måske kender fra "Badehotellet" på TV 2. Hotellerne ligger i naturskønne områder, som inviterer til en gåtur i den friske luft. Bølgerne slikker strandene, og restauranterne er imponerende kulinariske oplevelser. En helt almindelig fiskefrikadelle bliver til noget særligt, når den er tilberedt af de kreative kokke. Se nogle af Nordjyllands dejligste badehoteller.