Hvorfor fejrer vi påske? - Lotte | VisitNordjylland

Hvorfor fejrer vi påske? - Lotte

Mange bruger påsken på at lade op efter den lange vinter. Helligdagene bruges til at mødes med familie og venner. Vi spiser god mad, arbejder i haven, tager et smut i Zoo med børnene, smutter forbi sommerhuset eller tager en rejse i udlandet. Men hvorfra stammer denne højtid?

Påsken er, som så mange andre traditioner og højtider, et sammensurium af traditioner, religioner og skikke. Påsken ligger den første søndag efter fuldmåne, efter forårsjævndøgn. Derfor skifter datoen fra år til år

Påsken er den vigtigste og største af de kristne fester. Det er Jesus korsfæstelse, død, begravelse og genopstandelse fra de døde, som vi mindes.

Det er usikkert, hvor langt tilbage denne tradition går. Det er ikke sikkert de hedningekristne menigheder har fejret påske, da hver søndag i forvejen var tilegnet mindet om Kristi opstandelse. I slutningen af det 2. århundrede førtes en påskestrid, hvor man til sidst nåede til enighed om at Jesus død skete fredag og opstandelsen skete søndag. Efter kirkemødet i Nicæa i år 325 blev tidspunktet for påsken "fastlagt".

For længe siden fastede man 40 dage før påske som en indlevelse i Jesus lidelser og død. Dagene lige før fasten startede, festede man; de dage hedder stadig fastelavn. Den første fastedag kaldes askeonsdag, da man på denne dag i kirken blev velsignet og fik et kors tegnet i aske i panden. Den 5. søndag i fasten er Mariæ bebudelsesdag, hvor jomfru Maria fik at vide, at hun skulle føde Jesus.

Mærkedage

  • Palmesøndag er søndagen før påske, og dermed begyndelsen på påskeugen, som også bliver kaldt den stille uge.

  • Skærtorsdag indstiftede Jesus nadveren, da han indtog det sidste måltid med sine disciple. Dagen har fået sit navn, da Jesus rengjorde sine disciples fødder - også kaldet skær.

  • Langfredag er koncentreret omkring Jesus domfældelse, korsfæstelse og død. Pesach, jødernes påskefest, blev fejret om lørdagen, på sabbatten. Denne dag lå alt stille, og om søndagen opdagede man, at Jesus ikke lå i sin grav, men var genopstået fra de døde. Påskedag fejres derfor som en glædens dag. 2. påskedag er en dansk helligdag, der ligger som forlængelse af festen omkring påskedag.

Jesus viste sig efter genopstandelsen flere gange for mennesker, men på Kristi Himmelfartsdag, 40 dage efter påske var det slut og Jesus blev ophøjet til Guds højre hånd. Påsken varer indtil pinse.

Del denne side

Påske i Nordjylland

I Nordjylland findes oplevelser, der giver minder og glæde. Find inspiration til at gøre din påskeferie til noget helt særligt.

Ferie året rundt i Nordjylland

Der sker altid noget i Nordjylland, så mangler I inspiration så tag en pause og gå på opdagelse.

Populære destinationer i Nordjylland!

Fra det nordligste til det sydligste punkt af Nordjylland består af 10 områder: Toppen af Danmark, Jammerbugten, Læsø, Brønderslev, Thy, Mors, Aalborg, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord.