Lodbjerg Fyr i Nationalpark Thy ved solnedgang

Thy

Foto: VisitNordjylland

Thy er indbegrebet af vestkyst, vindblæst hår, høje bølger og naturoplevelser i verdensklasse med Nationalpark Thy, det Nationale Testcenter for Store Vindmøller, Danmarks eneste fuglefjeld og ikke mindst Cold Hawaii er Thy ikke til at komme udenom, hvis du er på tur i det nordjyske.

I Thy mærker man overalt historiens vingesus, og når du står på en af de utallige fredede gravhøje, står du "på skuldrene" af vores forfædre. Du kommer helt tæt på naturen, og her er masser af smukke muligheder for at se det bedste af Nordjyllands fugleliv, være aktiv i Cold Hawaii eller gå på opdagelse i bunkers fra 2. verdenskrig.

Attraktioner og oplevelser

For naturelskere er Thy det rene paradis. I Danmarks allerførste nationalpark, Nationalpark Thy, kan du opleve den storslåede nordjyske natur, som gennem lange perioder med sandfygning, har skabt et helt unikt landskab. Oplev nationalparken enten på gåben, cykel, hesteryg eller måske med en guide på safari, hvor du kan være heldig at se krondyr.

Læs mere
Rå natur i særklasse

Er du mere til fugle, er Bulbjerg fuglefjeld et klart must. På Danmarks eneste limstensklippe, kan du foruden en fantastisk udsigt over Vesterhavet opleve mange forskellige fuglearter, der har bosat sig på limstensklippen. Også Vejlerne, Nordeuropas største fuglereservat, er et besøg værd, hvor du kan  opleve alverdens fugleliv i fugletårnene.

Ved surferparadiset Cold Hawaii i Klitmøller går bølgerne højt og giver de optimale betingelser for surfing. Har du ikke selv mod på at deltage, er der ofte stævner og arrangementer, hvor du kan følge med fra land.

Derudover finder du også Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild, Thy Cablepark nær Thisted for vandhunde, Nordsø Akvariet i Vorupør og MuseumsCenter Hanstholm Nordeuropas største befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig.

Thy er også fyldt med hyggelige byer fuld af vestjysk stemning. Besøg Thys hovedstad Thisted, feriebyen Hurup eller Hanstholm på Danmarks skulder.

Surfernes paradis i kystbyerne

Spisesteder i Thy

Skal du til Thy, kan vi anbefale spisestederne nedenfor, som kombinerer lokale delikatesser med gode traditioner. Eller se udforsk spisesteder i Thy.

Læs mere

Overnatningsmuligheder

Hvad enten du leder efter hotel, B&B, kro, campingplads eller sommerhus, så har Thy noget for dig. Udforsk alle overnatningsmulighederne i Thy.

Ved yderligere spørgsmål kan du kontakte VisitThy på info@thy.dk eller pr. telefon +45 97 92 19 00.