site logo
Rebild Bakker med lyng

Rebild

En port til naturen, historien og aktive oplevelser i Rebild, Rold Skov og Rebild Bakker.

Er du til aktive oplevelser i det fri, så er Rebild fuld af naturområder til ethvert tempo og temperament! Besøg blandt andet den hyggelig Troldeskoven. Rebild er et ægte grønt slaraffenland. Her i hjertet af Himmerland er der højt til himlen og plads til mangfoldighed. Så uanset om du er til en eftertænksom travetur til tonerne af fuglesang, en hæsblæsende tur på mountainbike op og ned ad bakker eller foretrækker en kanotur på åens rolige vand, så er Rebild stedet.

Fordi naturen hverken holder fridage eller ferie, er her åbent året rundt. Uanset årstiden indbyder Rebild til spændende naturoplevelser og aktive udfoldelser.

Rebild Bakker

Find oplevelser nær Rebild

Lille Blåkilde Rebild

Find attraktioner nær Rebild

Rold Skov

En af Danmarks største naturoplevelser, Rold Skov, er det ideelle sted at være aktiv. Naturen taler for sig selv, som du i roligt tempo bevæger dig gennem landskabet, eller imens du lader cyklens hjul æde stiens grus væk.

Rebild Bakker

Storslået og smuk natur møder dig i nationalparken Rebild Bakker, hvor en vandretur er tiltalende hele året rundt. I området kan du både opleve høje bakker, kilder, åer og udsigtspunkter, der vil tage pusten fra dig. Derfor er det det perfekte sted at søge hen, hvis du er naturelsker.

Oplev Hyggen Rebild Film

Alsidige Rebild

Med sin alsidige naturområder er Rebild også skabt til en aktiv ferie.

Rebild byder på hyggelige og naturskønne cykelruter. Hvis du søger vild action og udfordringer, så spring på mountainbiken og prøv Rold Skovs vilde MTB-ruterRebild har desuden rigtig gode rammer til vandring, golf, løb, geocatching, overnatning i det fri, adventuresport og lystfiskeri. Er du mere til en tur på vandet? Så tag på kanotur ned af Lindenborg Å eller tag en svømmetur i Store Økssø eller en af Rebilds andre smukke søer

Oplevelser i Rebild

Det sker i Rebild

Et rigt kulturliv udfolder sig i området, og Rebild er særligt kendt for Rebildfesten, hvor man hvert år siden 1912 har fejret den amerikanske uafhængighedsdag den 4. juli. Begivenheden menes at være den største fejring af uafhængighedsdagen uden for USA. 

Opera i Rebild er en del af Aalborg Operafestival, og er en årligt tilbagevendende begivenhed, der er et besøg værd.

Rebild er fuld af store sportevents året rundt for både nybegyndere, sportsentusiasterne og dem, der gerne vil rykke lidt personlige grænser - Rebildløbet, Tri ved Søen, MTB RACE 10 timer i Rebild, Triatlandløbet og mange flere. 

Se alle events i Rebild her

Rold Storkro bøf og grøntsager

Spisesteder

Spisekammeret i og nær Rebild er fyldt med lækre ingredienser, tro mod naturen. Der er både fine-dining oplevelser og familievenlige madoplevelser i området, der kan gøre alle munde mætte.

Find listen over alle spisesteder nær Rebild her, eller oplev en af de foreslåede steder nedenfor.

Vandrehjem ved Rebild
Rebild
Overnatning

Tæt på naturen ligger både kroer, hoteller, campingplads og vandrerhjem. Her kan du kombinere smuk natur med en god seng, dejlig mad og frem for alt aktiv udfoldelse. Prøv det og lad dig rive med af alle de mange forskellige aktiviteter i Rebild.

Find mange flere tips til din ferie i Rebild på www.rebildporten.dk eller RebildsPortens Facebook-side. Kontakt RebildPorten via e-mail på info@rebildporten.dk eller på telefon +45 99 88 90 00.

Åbn i Google Maps
Adresse

Rebildvej 25a

9520 Skørping

Koordinater

Længdegrad : 9.8412589

Breddegrad : 56.8316212