Lønstrup

Lønstrup

Foto: Mette Johnsen

Det lille fiskerleje har bevaret sin ægte charme og identitet. Omgivet af en storslået natur, tæt ved Rubjerg Knude Fyr, snor byen sig smukt bag de høje klitter.

Oplev Kunstens By. En perle liggende ved Vesterhavet, små 15 km fra Hjørring. Lønstrup er kendt for sit kunstneriske islæt, og er især et populært feriested for kunstnere, kunsthåndværkere, skuespillere og komponister. Se mere om Lønstrups kunst og kulturtilbud. 

På Strandvejen i Lønstrup finder du glaspustere, keramikere, smykkekunstnere, billedkunstnere og gallerier, som alle med glæde inviterer dig ind i det kreative univers.

Udforsk Lønstrup

Lønstrup tilbyder den unikke oplevelse at komme på besøg i et aktivt glaspusteri, hvor 1.100 grader varmt glas bliver blæst og formet efter gamle traditioner og teknikker, inden det glødende glas fanges an på en jernstang. Byen er et gammelt fiskerleje, som er omringet af en barsk natur og betagende smukke strande med sand- og lerklitter. Rubjerg Knude Fyr er den største attraktion, som ligger langs vandet lidt syd for Lønstrup. Om sommeren er det muligt at komme med en shuttlebus til Rubjerg Knude Fyr fra Lønstrup. Rubjerg Knude Fyr er et historisk vartegn for Lønstrup. Det 23 meter høje fyr er delvist begravet i sand og blev bygget i 1899, men blev i 2019 flyttet længere ind mod land for at sikre, at det ikke skrider i vandet.

Se alt

Smag på og sov godt

Hvad enten du er til gourmetmad eller en hyggelig cafeburger – Lønstrup har det hele. Oftest ligger restauranterne langs vandet, så der er mulighed for at kombinere en fantastisk udsigt med en bid mad. Blandt andet kan du finde Restaurant Villa Vest, som er blandt Nordjyllands bedste spisestederSe alle spisesteder nær Lønstrup.

I nærheden af Lønstrup by er der rig mulighed for overnatning af enhver art. Der findes både private bed & breakfasts, campingpladser, feriehuse og badehoteller. Det populære Skallerup Seaside Resort kan især anbefales, hvor det er muligt at bo på 1. klitrække ned til Vesterhavet. Derudover tilbyder Skallerup Seaside Resort masser af sjove aktIviteter for både børn og voksne. Se alle overnatningsmuligheder nær Lønstrup.