Løkken strand badehus og familie Turismeudvikling Hjørring

Løkken

Foto: Niclas Jessen

Løkken er en klassisk badeby på Nordjyllands vestkyst, hvor du finder en af Danmarks bedste badestrande.

Gennem gennerationer har feriegæster fra nær og fjern søgt til Vesterhavsbadebyen Løkken for at opleve havet, klitterne og den hyggelige by med sandstrand i gaderne. Badebyen ved Vesterhavet byder på caféliv, shoppingmuligheder og hyggelig atmosfære. I Løkken er stranden og havet en naturlig del af oplevelsen. Gå en tur langs kysten imellem fiskerbåde, bunkere og de karakteristiske hvide badehuse, der i sommerhalvåret skaber en helt særlig badestemning. Stort set året rundt kan du købe fisk på stranden og prøve kræfter med surfing.

Brede sandstrande ved Vesterhavet
Familie er på vej ud at surfe i Løkken
Løkken strand med udsigt

Løkken Strand skal opleves, uanset om du vil bade eller ej. Hvert år fra maj til september måned kan du opleve de 500 ikoniske badehuse, som står mellem Løkken og Blokhus, der vidner om Danmarks historiske badekultur. På molen kan du nyde en is og de fantastiske solnedgange over Vesterhavet, mens en gåtur langs stranden vil byde på historiske vingesus med bunkere fra 2. Verdenskrig.

Aktiv i Løkken
Løkken er også rig på aktive oplevelser, prøv lykken på et surfbræt hos det voksende North Shore Surf, hvor du kan føle det brusende Vesterhav på egen krop.

Aktiviteter og oplevelser

Løkkens butikker, caféer og spisesteder holder åbent i weekenderne året rundt og summer af liv hele sommeren, så det er altid muligt at gøre en god handel. Byen rummer også mange mindre gallerier, og bevæger du dig væk fra centrum, vil du opleve den gamle del af Løkken, hvor de gule fiskerhuse stadig ligger i de snoede gader. Udoforsk nogle af aktiviteterne og oplevelserne i Løkken herunder.

Action House

Action for hele familien!

North Shore Surf

Kom med North Shore Surf i Vesterhavets bølger! Hos North Shore Surf School tilbyder de surfkurser for dig, din familie og venner. Løkken Læmole er et af de bedste begyndervenlige surf-spots i Danmark.

Løkken Miniby

Oplev modeller af Løkkens huse anno 1900 blive til I minibyens arbejdende værksted opføres bla. modeller af Løkkens huse anno 1900 af små mursten og teglsten i målestok 1:10. Modelhusene er udstillet på en plads i Vendsyssels Plantage, hvortil der er indgang fra Søndergade.

Vendsyssel Plantage

3 smukke hektarer park med fuglevildt, harer og en oplyst sø med åkander og guldfisk.

Family Farm FUN PARK

Oplevelsespark for hele familien! Masser af klappe- og kæledyr. Legemuligheder ude og inde.

Bolcheriet® i Løkken

Kig indenfor i den søde verden af lækre bolcher! Følg med og oplev, når de dygtige bolchekogere viser processen fra flydende masse til færdigt bolche.

Historie og natur

Historie og smuk natur kan du også opleve i og omkring Løkken, hvilket gør byen til en af de mest populære feriebyer i Nordjylland. Der er både smuk arkitektur at finde, historiske varemærker og særpræget natur. Så om du har lyst til at fordybe dig i gamle fortællinger eller vil mærke nuet med varm sand under fødderne, kan Løkken tilbyde det hele.

Børglum Kloster

Befinder du dig i nærheden af Løkken, må du ikke gå glip af det skønne Børglum Kloster. Det velbevarede og restaurerede kloster rummer mange fortællinger, som vidner om stedets historie.

Rubjerg Knude Fyr

På kanten af Vesterhavet, finder du det berømte Rubjerg Knude Fyr. Den barske natur former stadig landskabet og det betyder at fyret blev flyttet 70 meter længere ind mod land i efteråret 2019.

Sømærket

Gammelt tegn til skibene på havet der viser, at man er ud for Løkken

Kystfiskerimuseum

Kystfiskerimuseum og maritim stemning Redningsvæsen og fiskeri er i fokus på Løkken Kystfiskerimuseum, som bliver huset i den gamle redningshus. Kyst...

Løkken Museum

Bymuseum i skudeskipperhus Løkken Museum har fokus på handel, historie, håndværk og turisme. Museet er indrettet i et skudeskipperhus, det såkaldte J...

Galleri Løkken

Holder du af lyset i Vendsyssel? Så besøg Galleri Løkken. I et af Løkkens ældste huse har John atelier og udstilling. Gennem en charmerende gårdhave...

Det sker i Løkken

Du finder et mangfoldigt udbud af events og begivenheder i Løkken året rundt. Om sommeren er det muligt at opleve den farvestrålende Blokhus Løkken Wind Festival, der foregår på den 15 km lange strand mellem Løkken og Blokhus. Du kan også tage til Løkken Koncert i juli og Løkken Molefestival i september. I starten af december er det et must at tage til det store julemarked på Børglum Kloster. Udforsk alle eventsi Løkken. 

Smag på Lykken

Løkken lader dig smage lykke, her findes masser af hyggelige restauranter og spisesteder. Et godt tip er at du i Løkken kan du købe friskfanget fisk direkte fra kutterne.

Café Frandsen

Café Frandsen, midt i solen, midt i Løkken Kig ind på en af Løkkens ældste og hyggelige caféer midt på det livlige torv. I byens ældste hotelbygning, Løkken Badehotel, ligger Café Frandsen. Caféen har ligget der i over 30 år og leveret glade aftener og skønne ferieminder til gæsterne.

Restaurant Løkken Badehotel

A la carte restaurant på Torvet med udeservering. Stort menukort inspireret af det danske og internationale køkken med høj kvalitet. Frisk fisk fra Vesterhavet. Vores speciale stjerneskud og pariserbøf er velkendt. Vi tilbyder take away og mad ud af huset. Spisested for hele familien. Rese...

Løkken Bryghus

STOLTE TRADITIONER FOR GODT ØL På Løkken Bryghus Løkken Bryghus er beliggende i byens centrum, tæt på torvet. Her brygges der øl efter de helt gamle håndværkstraditioner, hvor der aldrig bliver gået på kompromis med smagen, ej heller kvaliteten.

Se alt

Overnatning

Ønsker du central beliggenhed, så finder du det på Løkken Badehotel, der ligger lige midt i det hele. Du kan også bo i en af Løkkens ældste og velbevarede bygninger hos Hotel Løkken Strand, der er opført i den gamle skolebygning. Ellers er der masser af andre muligheder, blandt andet for at campere.

Løkken Badehotel

Ferielejligheder på Løkken Badehotel Løkken Badehotel ligger smukt placeret i centrum af Løkken, med kun 300 m til stranden.

Hotel Løkken Strand

Bo i en af Løkkens ældste og velbevarede bygninger. Hotel Løkken Strand er opført i en tidligere skole fra 1926. Hotellet ligger 250 m. fra Danmarks smukkeste badestrand og har 11 lyse værelser med altan.

Se alt

Få mere inspiration til ferien i Løkken på www.loekken.dk eller pr mail på turistbureau@loekken.dk eller pr telefon på +45 9899 1009